Michaëlis og Bramsens fortegnelse over Vilhelm Hammershøis malerier nr. 347.

Udstillet: Kunstforeningen, “Vilhelm Hammershøi”, 1916 nr. 98 tilhørende Ida Hammershøi.

Proveniens: Ida Hammershøi, hendes efterkommere til i dag.

Et af flere selvportrætter Vilhelm Hammershøi malede i sommerboligen “Spurveskjul”, hvor han lejede sig ind 1911. Huset var oprindelig tegnet og opført af maleren N. A. Abildgaard, og Hammershøi var så begejstret for stedet, at han overvejede at købe det. Hammershøi malede normalt landskaber om sommeren, men fordi han følte sig så veltilpas i huset, arbejdede han indendørs i “salen” på første sal, der havde tøndehvælvet loft og balkon med dør og vinduer mod haven. Det var her han malede en række selvportrætter.

“Hammershøi har fremstillet sig selv i det rektangulære felts venstre halvdel, vendt mod rammekanten, sådan som han har kunnet se sig selv i spejlet, med det resultat, at han...... fremtræder kejthåndet. Men i billedets højre halvdel har han vist vinduesvæggen og balkondøren, som er slået op ind i rummet; og dét har han ikke kunnet se i spejlet: billedet er en komposition. Med gråhvide vægge og loft, de smårudede vinduer, den hvide dørkarm og den hvide dør med messinghåndtaget belyst af det indfaldende lys har motivet budt på en udsøgt gråtoneskala. I det lyse og lette rum under det lave, let hvælvede loft har hans egen krop i det gråsorte jakkesæt virket ved sin fylde og massivitet: sådan må han have oplevet det, og da besluttede at male et selvportræt blev det til noget mere end blot et bart portræt.......Ikke alene er fremstillingen helt fri for presset fra det klastrofobiske rum - og fra en snert afskåret rammekant -; den åbne dør, som lader lyset strømme ind, er det udtryksfulde - og symbolske - billede på en anden oplevelse af rummet.” Knud Vad, “Vilhelm Hammershøi”, 2003 s. 351 ff.

Statens Museum for Kunst ejer et næsten identisk maleri, Michaëlis og Bramsen nr. 346 med målene 126×149, dette afbildet hos Knud Vad s. 353.