Proveniens: Maleriet er erhvervet i september eller oktober 1868 af prinsesse Victoria af Storbritannien (1840–1901), som herefter har givet det i gave til sin mor dronning Victoria af Storbritannien (1819–1901) under et ferieophold på Osborne House, Isle of Wight, i julen 1868. Det hang efterfølgende på første sal i hovedfløjen på Osborne House, Dronning Victorias favoritresidens, indtil hendes død samme sted i 1901. Maleriet blev herefter nedarvet til hendes søn Edward 7. af Storbritannien (1841–1910), som gav Osborne House til nationen og omdannede det til uddannelsested for den kongelige flåde. Maleriet blev derfor flyttet til en anden kongelig residens. Det blev efterfølgende nedarvet til George 5. af Storbritannien (1865–1936) og på et tidspunkt mellem 1910 og 1923 givet til prinsesse Helena af Storbritannien (1846–1923), tredje datter af Dronning Victoria og gift med den danskfødte prins Christian af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Augustenborg (1831–1917). Maleriet blev testamenteret til deres døtre prinsesserne Helene Victoria (1870–1948) og Marie Louise (1872–1956) af Schomberg House, som ejede det frem til prinsesse Marie Louises død i 1956, hvorefter det blev solgt gennem hendes dødsbo. Solgt fra juveler Lou Goldbergs (1921–2015) malerisamling i Montreal i 2015. Waddington's Auction House, Toronto, Canada, 26.01.2017 nr. 22.

Elisabeth Jerichau Baumann malede i årene 1858–1868 formentlig fire versioner af motivet, som er blandt hendes mest væsentlige i denne periode. Nærværende maleri er det eneste, man kender lokationen på i dag.

Jerichau Baumann rejste til London for at få international anerkendelse, og i årene 1852–1873 besøgte hun byen 13 gange, hvor hun bl.a. udstillede flittigt og arbejdede målrettet på at få afsat sine værker. Jerichau Baumann var en driftig forretningskvinde, der forstod sig på at promovere sine værker og opbyggede et stærkt netværk i det kunstneriske miljø i London. Som led i hendes promoveringsstrategi fik hun fremstillet fotografiske reproduktioner af sine og ægtemandens, J. A. Jerichau (1816–1883), værker, som hun medbragte på sine rejser til London for at skabe opmærksomhed om deres kunst, og i et brev til ægtemanden d. 29. juni 1862 beklager hun sig over, at hun endnu ikke har fået tilsendt sine fotografier af Strømpestoppersken af ham. (Sine Krogh og Birgitte Fink, “Breve fra London”, Kbh. 2017, s. 36–37). Samme år fra 1. maj til 1. november afholdtes verdensudstillingen i London, The International Exhibition, hvor netop en version af Strømpestoppersken var udstillet, og hun har sandsynligvis ønsket at reklamere for det.

Jerichau Baumann fik også kontakt til adelige og kongelige kredse og kom endda to gange i audiens hos dronning Victoria, der erhvervede et maleri ved ét af besøgene. Men hendes udprægede forretningssans kunne også virke påtrængende. I ”Breve fra London” skriver Sine Krogh: ”Større anerkendelse end et salg til den britiske regent kunne man næppe opnå i den victorianske kunstverden, men at Jerichau Baumanns oplevelse af deres relation var markant anderledes end regentens, kom til udtryk i et brev fra dronning Victoria til datteren Victoria […]: ”I told Skerret to write to the Baron that we are rather horrified at your recommendation of mme Jerrichau – as she plagued us well, on 2 previous occasions. […]".” (Sine Krogh og Birgitte Fink, “Breve fra London”, Kbh. 2017, s. 37–39). Alligevel bevarede hun en forbindelse til kongehuset, som værdsatte hendes kunst, og prinsesse Victoria erhverver da også senere nærværende maleri.

To værker, som dronning Victoria erhvervede af Elisabeth Jerichau Baumann, findes stadig i dag i den britiske kongefamilies kunstsamling i The Royal Collection Trust (Princess Alexandra of Denmark, inv. nr. RCIN 402482, og The Norwegian Widow, inv. nr. RCIN 403883).