Blomstermaleren Anthonie Eleonore (Anthonore) Tscherning modtog undervisning af sin mor, Eleonore Tscherning (1817–1890), og siden af Emma Thomsen (1820–1897) og O. D. Ottesen (1816–1892), som også begge var blomstermalere. Efter ægteskabet med philologen Richard Christensen (1843–1876) i 1871 kendes hun som Anthonore Christensen.

Anthonore Christensen produktion bevæger sig fra den traditionelle blomstergengivelse med de opstillede pragtbuketter og dekorative afskårne roser på stenkarm, vi ser hos tidligere blomstermalere, til motiver, der bærer et mere ukunstlet præg med skovbundsmotiver og vildtvoksende markblomster i deres naturlige landskaber. Hun citeres i et interview i avisen København 6.7.1919 således: “det var mig ikke nok at bringe Blomsterne med hjem i Stuen og male dem i en Krukke eller i et Glas, saadan som den Tid fordrede det. Jeg vilde have den lille Bid Natur med, hvorpaa de voksede”. Nærværende værk er et fint eksempel på en mere naturlig blomstergengivelse.

Anthonore Christensen tog på flere studierejser til Italien, Schweiz, Tyskland, Paris og Grækenland og underviste senere selv blandt andet flere medlemmer af det danske og græske kongehus i malerkunst. Hun debuterede allerede som 18-årig på Charlottenborg og udstillede herefter hyppigt frem til sin død, herunder internationalt i Philadelphia i 1876 og i München i 1901 samt på separatudstilling i 1895. Hun var aktiv i forbindelse med etablering af Kvindernes Udstilling i 1895. Hun modtog den Neuhausenske præmie i 1887, solgte flere værker til medlemmer af det dansk og det græske kongehus og flere af hendes motiver blev trykt og solgt som postkort.