Udstillet: “Gerda Wegener”, ARKEN Museum for Moderne Kunst, 2016. Afbilledet i udstillingskataloget s. 51 samt omtalt på siderne 48–52. Udstillet: “Gerda Wegener & The Danish Girl”, Millesgården, 2017.

På forsiden af forårets katalog er vi stolte af at kunne præsentere et sjældent spændende værk af Gerda Wegener. ”I Sommervarmen” fra 1924 viser Lili Elbe som rygvendt, henslængt og forførende odalisk. Ansigtet er vist i profil; øjenlågene tunge, næsten døsige, munden rødmalet og kinderne kirsebærfarvede. Lilis sårbare og kølige nøgenhed står i stærk kontrast til rokokostolens kraftigt blomstrende ornamentik, mens hun i hånden holder en orientalsk vifte og på fødderne er iklædt et par højhælede silkesandaler. Kunsthistorien er fyldt med smukke, kvindelige nøgenmodeller, der optræder som objekter for den mandlige kunstners begær og beskuerens granskende blik. Men her spaltes blikket og bliver tvetydigt; dels er kunstneren en kvinde, dels er modellen en transkvinde: ”Den Ting har saare mig bedrøvet og din er skylden, skønne Tegner! Tænk! Jeg har glædet mig ved Former, Der rim’ligvis har tilhørt Ejnar!”. (Viggo Afzelius, Ekstra Bladet, 4.3.1913 citeret fra Tobias Raun s. 50).

I en tid hvor køn, seksualitet, identitet og roller forhandles som aldrig før, får historien om Gerda og Einar Wegener – og særligt malerierne, hvor sidstnævnte bruges som model – en aktualitet på trods af de næsten 100 år, der er gået siden deres tilblivelse.

”I Sommervarmen” blev vist på ARKENS succesudstillingen i 2016 og diskuteres i Tobias Rauns tekst ”Transkvinden som model og medskaber. Om modstand og tilblivelse hos den rygvendte Lili Elbe” i udstillingens katalog. Blandt andet skriver han som følger: ”De rygvendte portrætter af Lili er modernistiske formeksperimenter, hvor baggrunden udgøres af en vis ornamenteret fladhed, der får modellen til at træde frem. Lili har i begge tilfælde et knæk i hoften, hvilket får hendes krop til en kurvet, svungen, ornamenteret form. Rygvendtheden synes både at invitere til, men også afholde os fra at få adgang til hendes krop.... At det kan være nødvendigt at skærme eller beskytte sig, vidner historien os om, idet den transkønnedes krop og identitet har været og fortsat er defineret og kontrolleret af andre.”

Maleriet er på mange niveauer yderst komplekst og indeholder et hav af temaer, som hver især kunne inspirere til en mindre afhandling. Her vil vi blot opfordre alle til at nyde værket for dets umiddelbare maleriske skønhed og lade det være op til den enkelte at gå yderligere på opdagelse gennem kunstneriske kringelkroge og historiens flertydighed.