Elisabetta udviklede sig stødt og roligt væk fra Guido Renis klassiske indflydelse og begyndte at arbejde hurtigt, virtuost og ekspressivt. Nærværende portræt er et fremragende eksempel på netop denne stil; bred men sikker penselføring, elegant brug af lys og skygge og en rig palet. Kvinden på billedet er den bolognesiske adelsdame Ortensia Leoni Cordini, her portrætteret som den kristne martyr Dorothea, der blev henrettet af romerne år ca. 300, fordi hun nægtede at lade sig vie under henvisning til, at hun allerede var gift med Kristus. En romer gjorde grin med hende og bad hende om at få hendes mand til at sende ham frugter og blomster. En engel viste sig med en kurv med roser og æbler, og manden konverterede til kristendommen. Den stærke kvinde var et gennemgående tema hos Elisabetta. Andre eksempler i hendes produktion er ’Judith’, der skar hovedet af Holofernes og ’Timoclea’, der skubbede sin voldtægtsmand ned i en brønd.

Portrættet er elegant signeret og dateret på kvindens krave: MDCLX (1660). Dateringen gør dette nyopdagede værk til det tidligst kendte portræt af Sirani, bortset fra hendes selvportrætter. Hidtil har man troet, at det tidligste portræt var en anden version af nærværende portræt dateret 1661 nu på Chazen Museum of Art, Wisconsin (inv. nr. 60.5.2). I Wisconsin-versionen bærer Ortensia Cordini dog både halskæde og diadem.

I 1662, på højden af hendes karriere og kun to år efter udførelsen af nærværende portræt, kaldte den florentinske maler Il Volterrano Elisabetta for den sikreste pensel, der fandtes i Bologna.

Hendes ekstremt sikre hånd betød, at hun på en karriere på blot 11 år malede omkring 200 malerier – fortrinsvis historiemalerier. Portrætterne er sjældnere, og man kender i dag kun omkring fjorten. Hun var kendt for at kunne male portrætter, som det her udbudte, på kun en model-seance. En anden grund til den store produktion var, at Elisabetta fuldt ud kunne hellige sig kunsten. Hun var ugift, havde ingen børn og var derfor fri for huslige pligter, som ellers ofte blev pålagt datidens kvinder og umuliggjorde enhver drøm om at blive fuldtidskunstner.

Gennem hendes korte karriere viste Elisabetta også adskillige eksempler på sit store forretningstalent. Hun forærede værker til vigtige klienter for at gøde jorden for fremtidige bestillinger, hun inviterede vigtige kunder til atelieret, hvor de kunne se hende arbejde, og endelig var hun flittig til at signere malerierne for med syvtommersøm at slå fast, at hun var en professionel maler i sin egen ret og ikke bare endnu en Guido Reni efterfølger. Hun døde pludseligt i en alder af blot 27 år og blev kanoniseret som martyr, præcis som Sankt Dorothea var blevet det 1300 år tidligere. Hendes begravelse blev et tilløbsstykke i hele Bologna, og hun blev begravet ved siden af sit store idol og forbillede Guido Reni.

Elisabetta Sirani kunne se tilbage på en karriere som kun få af datidens mænd kunne drømme om, og hendes værker var at finde i europas vigtigste samlinger.

Litteratur: B. Bohn, “Women Artists, Their Patrons, and Their Publics in Early Modern Bologna”, 2021. A. Modesti, “Maestra Elisabetta Sirani ”Virtuosa del Pennello“”, 2018.

Proveniens: Svensk privatsamling siden 1920'erne.

Vi takker professor Raffaella Morselli, som, efter at have undersøgt maleriet, bekræfter tilskrivningen til Elisabetta Sirani.