899/​166

Johan Thomas Lundbye (f. Kalundborg 1818, d. Bedsted 1848)

“Brev med dværgen Sindre [selvportræt] som vignet”. 1845. Pen og vandfarve på papir. 17,2×19,5.

Et julebrev af Lundbye til hans venner i København, skrevet i Rom omkring d. 5. november 1845. Brevet er det eneste sted, hvor Lundbyes bakketrold nævnes ved navnet 'Sindre'.

Udstillet: Den Hirschsprungske Samling, “Tegninger og Huletanker. Johan Thomas Lundbye 1818–1848”, 1998/1999, kat. nr. 285. Afbildet i katalog s. 58 og 310, omtalt s. 58–60. Bispegården, Kalundborg, “Johan Thomas Lundbye. Værker fra private samlinger”, 2018, nr. 27. Gengivet s. 59 (helsides) i katalog.

Litteratur: Marianne Saabye og Iver Kjær, “Rejse til bakketroldens indre” i “Tegninger og Huletanker. Johan Thomas Lundbye 1818–1848”, 1998, s. 58–60. Her er hele brevets ordlyd gengivet.

Forfatterne skriver om brevet: “I begyndelsen af november samme efterår tegner Lundbye i et brev til de danske venner sig selv som dværg. I første omgang optræder figuren som et skitsebogsblad sammen med et par studier af det farverige folkeliv på Piazza Barberini, som Lundbye havde iagttaget fra sit vindue, angiveligt i dagene mellem den 3. og 8. november. Den lille farvelagte skitse rentegner han som vignet øverst på et julebrev, han omkring den 5. november sender til sine venner og især alle de små børnevenner derhjemme. Dværgen hilser med hatten i hånden og præsenterer sig som Sindre:” (s. 58). Herefter er hele brevets ordlyd gengivet (s. 58–59). De skriver videre efter brevet: “Bakketrolden har i dette brev fået navnet Sindre, altså eddaens kunstfærdige smed. Karl Madsen tog i sin monografi om Lundbye navnet Sindre til sig, og det har siden fulgt Lundbyes bakketrolde og hans selvportræt i dværgeskikkelsen i ”Trolddom og Hule-Tanker". Det er dog værd at bemærke, at dette er det eneste sted overhovedet, Lundbye nævner navnet. Han undlader normalt helt benævnelse af skitsebogens hovedperson, men kalder ham af og til for smeden, bakketrolden eller dværgen. Med tegningen og brugen af navnet Sindre har Lundbye lagt vægt på, at der er tale om en rigtig dværg. At Svend Grundtvig har forsået denne pointe, fremgår af hans svarbrev d. 5. december. -“I dag kom Skovgaard op til mig med en lille bakketrold - om forladelse dværg skulle jeg have sagt - som havde hilsner at bringe fra vennerne i Rom...” Dværgens ansigt har en udtalt selvportrætkarakter og en realisme, som står i modsætning til figuren i øvrigt. Dværgen står med huen i den ene hånd og en stav i den anden. Figurens fremstilling har en slående lighed med Jens Juel berømte maleri og tegning af den romerske dværg Francesco Ravai, kaldet Bajocco 1774–76 (Statens Museum for Kunst inv. nr. KMS370). Det gælder både fysiognomiet, det pågående blik og selve stillingen med huen i den ene hånd og tiggerstaven i den anden. Lundbyes figur er dog spejlvendt i forhold til Juels dværg [....] Nogen direkte lighed med dværgene havde Lundbye ikke, men i sine mørkere øjeblikke kunne han føle et slægtsskab, åndeligt såvel som fysisk... "(s. 59–60).

Proveniens: Bruun Rasmussen 1993, auktion 587 nr. 448. Dansk privatsamling af Johan Thomas Lundbye-tegninger.

Stand

Konditionsrapport ved forespørgsel. Kontakt: fine-art@bruun-rasmussen.dk

Bemærkninger

Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.

Auktion

Malerier og tegninger, 1. december 2020

Kategori
Vur­dering

30.000–50.000 DKK

Solgt

Hammerslag

26.000 DKK