Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Venskabsportrætter fra Rom”, 2016, kat. nr. 26, omtalt s. 45, afb. s. 45.

Proveniens: Circolo Scandinavo / Skandinavisk Forening i Rom (Inv. nr. A 20).

De to nordmænd Christian Meyer Ross og Peder Severin Krøyer mødte hinanden allerede i 1860’erne, hvor de begge studerede på Kunstakademiet i København. Efter tre år i København fortsatte Ross sin uddannelse i München som elev af Wilhelm von Diez (1839–1907), hvor han dyrkede det historiske genremaleri. Efter endt studietid i München boede Ross i en årrække i Paris, før han slog sig ned i Rom. Det var i Italien, i Firenze i 1879, han igen mødte Krøyer. Her var de en lille måned sammen med den norske landsfælle Eilif Peterssen (1852–1928), inden turen gik videre til Rom, hvor Ross boede indtil sin død i 1904. Under et fælles ophold i Sora, en by lidt øst for Rom, har Krøyer skrevet flere breve, hvori han beskriver sit arbejde, men også arbejdsforholdene i den solrige by. I et brev til vennen og malerkollegaen Frants Henningsen (1850–1908) skriver han d. 15. August 1880: ”Jeg har det frygteligt hyggeligt nu her; Eilif Peterssen og Ross ere komme hertil, vi har Instrument, synger Kvartetter (4de Stemme en neapolitansk Ingenieur) og tilbringer vor Fritid paa (det) bedste. (…) Man kan daarligt for længere Tid undvære Kammeraters Kritik og Omgang” (Ernst Mentze, ”P. S. Krøyer. Kunstner af stort format – med brændte vinger”, s. 90–91). Ross er da også med i Krøyers værk ”Frokost i Sora” (1880) (Nasjonalmusset, inv. nr. NG.M.01570). Christian Meyer Ross var en central figur i det skandinaviske miljø i Rom, og han var i en årrække formand i Skandinavisk Forening. Hans hjem i Rom blev et centrum for skandinaviske kunstnere, og hans kontakter til det kosmopolitiske borgerskab hjalp kunstnerne med at finansiere deres ophold gennem bestillinger. I nærværende portræt – malet samme dato som Krøyers portræt af Eilif Peterssen – har Krøyer skildret Ross i profil. Hans selskabelige væsen, som ovenstående citat vidner om, er tilsidesat for et øjeblik i dette brystportræt, hvor han optræder mere formelt.