Udstillet: Nivaagaards Malerisamling, “Venskabsportrætter fra Rom”, 2016, kat. nr. 46, omtalt s. 68, ill. s. 69.

Proveniens: Circolo Scandinavo / Skandinavisk Forening i Rom (Inv. nr. A 38).

Under sin tid på Kunstliga Konsthögskolan i Stockholm fra 1857–1861 specialiserede den svenske maler Gotthard Werner sig i historiemaleriet. Efter at have taget sin afgang tog han på en længere studierejse til, som endte i Italien, hvortil Werner skulle ende med at få et tæt forhold.

Under sin studierejse konverterede Werner til katolicismen, og Werner begyndte i stigende grad at dyrke religiøse motiver. Som ny konverteret katolik følte Werner sig hjemme i Italien, og interessen for de religiøse motiver blev yderligere intensiveret efter mødet med Rom.

Gotthard Werner var glad for at rejse, og under sin studierejse havde han foruden Italien også været i Frankrig og Spanien. Til trods for vedvarende økonomiske udfordringer fortsatte han med at rejse store dele af livet, og han vendte blandt andet tilbage til Rom og Italien flere gange. I slutningen af 1890’erne vendte han endegyldigt tilbage til Rom, hvor han blev boende indtil sin død i 1903. Bernhard Östermanns portræt af Werner fra 99 er derfor fra nogle af de sidste år i hans liv.