I 1955 rejste Jorn påny til Paris og arbejdede sig i de følgende år frem til stor kunstneristisk anerkendelse og status som en af de førende kunstnere i Europa. Det er en periode, hvor Jorns kunstneristiske udfoldelser søger nye grænser og hvor han maler nogle af sine største værker.

I “Tristesse blanche” dominerer en enkelt figur det store og - på trods af titlen - meget farvestrålende billede. Med benene solidt plantet i farvevældet til venstre, toner figuren med sit store hvide ansigt frem fra lærredet. Grøn-blå arme rækkes ud, og et tænksomt, følsomt væsen vender sig mod beskueren i en udtryksfuld og farverig komposition.

*Litteratur:* Guy Atkins: “Asger Jorn: The Crucial Years 1954–1964”, nr. 1109, gengivet i farver fig. 126, s. 141. Litteratur: Troels Andersen: “Asger Jorn, En biografi årene 1914–53 og 1953–73” s. 39, 44.

Guénia Katz Rajchmann, en ung polsk-jødisk poet møder Jorn første gang sammen med Pierre Wemaëre på Legers Malerskole i Paris 1936. Jorn oversætter og illustrerer digte af Guénia, som i 1938 udgives med titlen “Pigen i Ilden”. I disse år har hende og Jorn et tæt forhold, som dog ender brat ved 2. verdenskrigs udbrud. Først i 1956 mødes Jorn og Guénia påny, da han tilfældigt støder på hende i Paris. De holder forbindelse til hinanden til Jorns død i 1973.

*Proveniens:* Foræret til Guénia Katz Rajchmann (Guénia Riches) i 1958, siden i hendes søns eje, erhvervet herfra af nuværende ejer. Har ikke tidligere været udbudt i offentlig handel.