Maleriet vil blive inkluderet i et kommende, tredje bind af Ane Hejlskov Larsens ræsonnerede katalog over Per Kirkebys malerier, dækkende perioden 1990–2015.

Registreret i Galerie Michael Werners arkiv, Köln, som nr. PK 765.

Litteratur: Poul Erik Tøjner: “Per Kirkeby - Maleri”, København 1998, geng. helsides i farver s. 69. Udstillet: “Per Kirkeby - Nye Malerier”, Galleri Susanne Ottesen, København, 1. september - 7. oktober 1995. Proveniens: Privatsamling, Danmark. Proveniens: Privatsamling, Danmark.

Maleriet udstilledes i 1995 hos Galleri Susanne Ottesen sammen med hovedværket “Uden titel (Vinterbillede)” (1995, 300×550 cm.), nu tihørende Statens Museum for Kunst) - et værk hvis tilblivelse er dokumenteret i Jesper Jargils prisbelønnede dokumentar “Vinterbillede” fra 1996.

I relation til “Vinterbillede” er det hér udbudte værk - med dets gyldne farveholdning - et efterårsbillede. Billedet bærer præg af samme langsommelige, søgende og lagvist overlejrende arbejdsproces som ses i filmen, hvor kunstneren over mange måneder går til og fra lærredet i en vekselvirkning mellem nedbrydning og opbygning af motivet. Per Kirkeby spænder i sin maleproces ben for sig selv, ved i billedet at placere farver eller figurationer han umiddelbart finder grimme, for oplagte eller for banalt smukke. Elementer der irriterer ham, giver modstand og som må overvindes malerisk før han nå frem til det billede, han ikke kender på forhånd. Han siger i filmen bl.a. om sin metode: “(...) et eller andet sted skal man jo begynde. Og man kan ikke få fortætningen og det indædte og det gnavende og det sure gratis”. Dobbeltheden i Per Kirkebys arbejdsproces og motivverden i denne periode - forgængelighed kontra tilsynekomst - mimer naturens cyklus af forfald og vækst. Maleriet er naturalistisk; det har indlysende landskabelige referencer - blot ikke på en illuderende eller illusionistisk måde.