Litteratur: Guy Atkins: “Jorn in Scandinavia 1930–1953”, London, 1968, nr. 793. Udstillet: “Asger Jorn”, Retrospektiv udstilling, Institute of Contemporary Arts, London, 1958, kat. nr. 20. Forord i kataloget skrevet af René Bertelé: “La colère de Jorn”. Udstillet: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk 1973. Udstillet: Museum Jorn, Silkeborg 1991. Udstillet: Trapholt, Kolding, 2003–04. Proveniens: Viggo Nielsen, Roskilde. Erhvervet direkte fra kunstneren og ikke tidligere udbudt til salg.

Viggo Nielsen (1920–2014), cand. jur., mag. art. i forhistorisk arkæologi og senere direktør for Fredningsstyrelsen, lærte Asger Jorn at kende i 1950 eller 1951, og købte i begyndelsen af 1950'erne forskellige værker fra kunstneren. I 1955 henvendte Asger Jorn sig til Viggo Nielsen og bad ham købe de 10 oliemalerier på lærred, der udgjorde serien “Den stumme Myte”. Prisen var 15.000 kr. for hele serien, hvilket dengang svarede til Viggo Nielsens løn i to år. Han nøjedes derfor med at købe et enkelt af billederne - efter beretningen det, som Asger Jorn syntes var det bedste (eller det Viggo Nielsen snarest burde have) - nemlig dette, der i familien altid er benævnt “Maternitet”. At Asger Jorn pegede på netop dette maleri er givet bestemt af Asger Jorns kendskab til familiens situation: Viggo Nielsens hustru var gravid med en lille datter og ved en ulykke havde familien mistet en anden lille datter året før. Drøftelserne om værket foregik mundtligt, men maleriet er dog nævnt i et brev fra Asger Jorn til Viggo Nielsen, skrevet i Rue de Tage i Paris. Hér omtales “Maternitetsbilledet”, hvilket bekræfter den titel, som familien altid har anvendt.

Billedsuiten “Af den stumme myte”, hvoraf tre i dag udsmykker Silkeborg Bibliotek - hvor kimen til Jorns kunstinteresse blev lagt - er malet efter kunstnerens alvorlige sygdomsperiode og ophold på Silkeborg Sanatorium i 1951–52. Serien fremhæves ofte som et højdepunkt i Asger Jorns mest formative periode som kunstner - med direkte udspring i Cobra-bevægelsens aktiviteter og idéer i de forudgående år. Suitens titel hænger sammen med Jorns tanker om, at relationen mellem billedkunsten og mytefortællingen måtte være tavs og ikke illustrativ.

Hos Jorn er forholdet mellem motiver og deres titler ikke entydigt eller direkte oversætteligt, men i lyset af seriens overodnede beskæftigelse med tanker om verdensaltet og alt livs cirkulære bevægelse samt den specifikke familiehistorie er det vanskeligt ikke at trække linier fra “Maternitet” til arketypiske bebudelsesscener fra kunsthistorien, f.eks. Fra Angelicos “Bebudelse” (1437–1446), hvor Ærkeenglen Gabriel knæler ned foran Jomfru Maria. I Jorn's maleri præsenterer et grønt, fugleagtigt væsen sig for en jordbunden kvindefigur, der i kraft af billedets slyngede linier er helt forbundet med det landskab, hun er placeret i.

Moderskabsmotivet er i øvrigt genkommende hos Jorn i et andet af periodens værker, nemlig “Expectant mother” (Frugtsommelig moder) også kaldet “Pregnant nurse” (Frugtsommelig sygeplejerske), 1951–52 (Atkins nr. 733).