Sophus Michaelis og Alfred Bramsens fortegnelse over Vilhelm Hammershøis malerier nr. 65.

Susanne Meyer-Abich, fortegnelse over Vilhelm Hammershøis malerier i “Vilhelm Hammershøi: Das Malerische Werk", 1995, nr. 61.

Udstillet: Kunstforeningen “En samling af moderne dansk kunst”, 1890 nr. 48. Den Frie Udstilling 1891 nr. 15. Charlottenborg, “Fortegnelse over den af Kunstnernes Studieskole foranstaltede udstilling”, 1896 nr. 103. Kunstforeningen, “Vilhelm Hammershøis Arbejder, Fortegnelse” (Alfred Bramsens samling), 1900 nr. 22. Galerie Eduard Schulte, Berlin, 1905 nr. 2. Kunstforeningen, “Fortegnelse over arbejder af Vilhelm Hammershøi”, 1916 (I) nr. 56. Musée du Jeu de Paume, “L'Art Danois, depuis fin XVIIIe siècle jusqu'a 1900”, Paris, 1928 nr. 59.

Litteratur: Alfred Bramsen, “Liv og Livsvilkår” i “Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk”, 1918, omtalt s. 44.

Bramsen skriver om maleriet og giver samtidig en karakteristik af Hammershøis originale landskabsopfattelse: “Hans første meget karakteristiske, lille udstillings-landskab (nr. 65) blev til under et sommer-ophold i Lyngby 1888. Heller ikke dette billede, som udstilledes på den første frie udstilling, der åbnedes i 1891 i kunsthandler Kleis sale på Vesterbro, vakte tilnærmelsesvis den opmærksomhed, det fortjente, som et nyt ot helt personligt syn på dansk natur - en opfattelse der gang på gang kommer igen i hans senere landskabs-billeder: den lave horisont under en meget høj, skyet himmel, som fylder broderparten af lærredets flade. Mellem den mægtige himmel og forgrunden [...] - findes et smalt bælte. Denne strimmel land er 'Landskabet' i dets gængse betydning, som hos ham består af en vej med rækker af træer, der strækker sig henover lærredet, eller af en busk-bevokset skrænt ned mod søen, eller af nogle trægrupper på toppen af det bølgefomrige terræn.” (s. 44).

Poul Vad, “Hammershøi. Værk og liv”, 1988, omtalt s. 56, 62 og 259, gengivet s. 67.

Poul Vad skriver om maleriet: “Allerede Hammershøis tidligste landskaber bærer kimen til hans særprægede landskabskunst, hvis fundamentale motiv nu (dvs. i 1888) udkrystalliseredes i et billede med landskabet som et tværløbende bånd inde i mellemgrunden under et højt himmelrum.” (s. 56).

Proveniens: Forfatter og tandlæge Alfred Bramsen, dennes datter violinisten Karen Falck og hendes mand museumsdirektør Gustav Falck, herefter nedarvet i familien indtil i dag. Værket har således ikke tidligere været udbudt til salg.

Alfred Bramsen (1857–1932) var egentlig tandlæge, men er i dag især kendt som kunstsamler og især mæcen for og samler af værker af Vilhelm Hammershøi. I 1918 udgav han sammen med Sophus Michaëlis værket “Vilhelm Hammershøi, Kunstneren og hans Værk”.

Bramsens værker gik i arv til datteren Karen Bramsen (1877–1970), som blev gift med Gustav Falck (1874–1955). Gustav Falck var kunsthistoriker og blev i 1925 Karl Madsens efterfølger som direktør for Statens Museum for Kunst. Museet kan takke ham for indkøb af portrætter af Tizian og Frans Hals. Falck havde en stor, exceptionel privatsamling, der udover mange arbejder af Vilhelm Hammershøi omfattede værker af mange andre kunstnere.