Proveniens: Carl Aage Levin, direktør og ejer af Lyfa. Erhvervet 1949–50 direkte fra snedkerlaugets udstilling, sidenhen nedarvet i familen.

Udstillet: Dette bord blev præsenteret på Københavns Snedkerlaugs udstilling på Kunstindustrimuseet 1949.

Litteratur: Grete Jalk [red.]: “Dansk møbelkunst gennem 40 Aar”, bind 3, afbilledet s. 123.

I 1949 arbejdede Finn Juhl igen sammen med snedkermester Niels Vodder om en stand på Snedkerlaugets årlige udstilling, I et år der på mange måder blev gennembruddet for dansk møbelkunst, blev det en stand der markerede klimaks på Finn Juhls' kreativitet. Et ensemble af møbler, som inkluderede flere af de største ikoner indenfor dansk møbelkunst og design i det 20. århundrede generelt som f.eks. hans Høvdingestol, den sjældne Høvdingesofabænk og den eftertragtede Ægypterstol. Standen spillede på Finn Juhls intuitive fornemmelse for former, farver og materialer. Hans møbler indgik i en funktionel og æstetisk helhed, hvor de spillede sammen med kunst, belysning, mv. og som efterlod de besøgende med et ønske om mere. Mens Ægypterstolen og Høvdingestolen blev favoritter, der kom i produktion de følgende år hos Niels Vodder, forblev det organiske, skulpturelle sofabord et pletskud, som kun kendes fra udstillingen. Som type er det ligeledes klimaks for Finn Juhl på en række af organiske sofaborde hvor sammensætningen af materialer og farver spiller på en dobbelthed mellem funktion og æstetik. Her er den nedlagte messingplade anvendelig som varmeplade, men bidrager i lige så høj grad til det meget grafiske udtryk. Kontrasten mellem det mørkere teaktræ i stel og klap til den lysere oregonpine på pladen modsvarer kontrasten mellem betræk og stel på den Høvdingesofabænk det står ved på standen. Dets organisk rundede former brydes af de rette linier som ben, undersider på sprosser samt nedfældet klap danner. Det lidt spinkle og svævende udtryk modsvares af en stor indsat jernklods under pladen der sikrer dets stabilitet. Den kosmopolitiske Finn Juhl forestillede sig oprindeligt at bordet skulle stå udstillet med en Gino Sarfatti lampe fra Arteluce, Italien. Det ser dog ud til at den lampe aldrig fik adgang til Kunstindustrimuset, domkirken for dansk design. Det er derfor et kuriosum med en næsten poetisk retfærdighed indlagt at Bordet efter udstillingen endte hos ejeren og direktøren for en af Danmarks største belysningsproducenter Lyfa. Historien melder intet om der kom en anden lampe på bordet.. Bordet er det eksemplar som udstilledes i 1949 og det er såvidt vides det eneste eksemplar udført af Niels Vodder der kendes og som har været udbudt til salg.