“Blokken danner tyngde og kontrastvirkning. Som den ligger der, er den svær at komme uden om, for den repræsenterer standsning og ubevægelighed; men samtidig stiller den de andre linjer i billedet i relief. Stenen accenturerer slettens udstrækning, lethed og luftighed. Kigger man længe nok på blok og slette, skiftevis frem og tilbage, begynder blokken ligefremselv at svæve. Dette er billedets surreelle moment [...] Transitbillede og koncentrationsbillede på samme tid”. Mikkel Bogh: “Per Bak Jensen: Det Usete Billede”. 2006. P. 71–73.

Proveniens: En gave fra kunstneren til kunstnervennen Øivind Nygård.