Den foreliggende mønt rangerer blandt de mest berømte og historisk mest betydningsfulde af alle europæiske mønter, hvilket skyldes at det er den første daterede mønt i europæisk mønthistorie. I standardværket om tidlige daterede mønter skriver Robert Levinson meget præcist, “The decision to begin dating coins to an Anno Domini standard was hardly a trend-setter: 138 years passed until the next European coins were dated in 1372” og den ældste mønt, der normalt anses for mulig at erhverve til en privatsamling er en groschen fra Aachen fra 1374. Baggrunden for udmøntningen af denne enestående mønt har lige siden den første gang omtales omkring år 1700 været omgærdet af mystik, og netop det mystiske kan måske udgøre noget af forklaringen. I middelalderen spillede overtro en væsentlig rolle i dagligdagen og den magi, der kan have ligget i tal bør ikke undervurderes, for aldrig før (eller for den sags skyld siden) har der eksisteret et årstal med en tilsvarende “kraftfuld” talrække, uanset om man bruger de arabiske tal 1–2 - 3–4 eller de romerske M (x 1) C (x 2) X (x 3) I (x 4). I store dele af det 13. århundrede var der markante konflikter mellem kongemagt og kirke, bl. a. var der strid om provenuet ved udmøntningen, der var delt mellem den katolske kirke og kronen. Efter et møde i 1234 lykkedes det tilsyneladende Niels Stigsen, der var biskop i Roskilde fra 1225–1249, at beholde “sin” del af rettighederne over udmøntningerne, og dennne mønt, der viser biskoppens mitra kan måske ses om en gejstlig “erindringsmønt” præget i denne anledning.