Udstillingsmærkat på blændrammen.

Udstillet: Charlottenborg 1863 nr. 259.

Proveniens: Købt af Kunstforeningen for 150 rigsdaler og bortloddet i 1864, hér vundet af grosserer F. E. Petersen.

Christiane Schreiber var datter af en dansk far og norsk mor og boede som barn i Voss, Bergen og Stavanger i Norge, indtil hun i 1852 flyttede til København og blev elev af maleren Jørgen Roed (1808–1888). Hun rejste efterfølgende til Düsseldorf, hvor hun som én af de første kvindelige malere blev optaget på Kunstakademie Düsseldorf. Hér studerede hun i 1854–55 hos den tyske maler Karl Sohn (1805–1867), ligesom hun også modtog undervisning af den norske maler Adolph Tidemand (1814–1876), der som så mange andre norske kunstnere havde slået sig ned i den tyske by. Hér mødte hun også den svenske maler Sofie Ribbing (1835–1894), som blev hendes livsledsagerske. Hun videreuddannede sig i Paris som elev af Jean-Baptiste-Ange Tissier (1814–1876) i årene 1855–1857 sammen med en gruppe af andre kvindelige kunstnere bestående af bl.a. Ribbing og de norske Aasta Hansteen (1824–1908) og Marie Aarestrup (1826–1919).

I 1858 blev hun sammen med Hansteen den første kvindelige modtager af den norske stats rejsestipendium, og hun kunne derfor tage på studieophold i Rom. Fra 1870 bosatte hun sig i Kristiania i Norge.

Schreiber udstillede på flere både nordiske og internationale udstillinger i 1850–60’erne. I starten af sin karriere malede hun fortrinsvis norske folkelivsskildringer, men senere kastede hun sig også over genrebilleder og især portrætkunsten, og hun portrætterede blandt andre Oscar 1. konge af Norge og Sverige (1799–1859) og hans hustru dronning Josefine af Leuchtenberg (1807–1876).