Udstillet: Charlottenborg 1922 nr. 542.

Oda Peters, f. Børgesen, fik sin kunstneriske uddannelse først på Teknisk Skole og dernæst på Kunstakademiet fra 1912 til 1916. I 1919 blev hun gift med arkitekten Harald Peters (1891–1951), og parret flyttede sammen til Esbjerg, hvor Oda Peters tog aktiv del i byens kunstliv, men efter en skilsmisse i 1933 flyttede hun til Dragør, hvor hun boede resten af sit liv.

Peters malede i en moderne forenklet stil med stærke farver og klare konturer, og hendes foretrukne motiver var bl.a. opstillinger og landskaber – både det danske landskab omkring hjemmene i Esbjerg og Dragør og de sydlige landskaber, som hun oplevede på sine rejser til Tyskland, Italien og Paris. Desuden udførte hun flere figurbilleder, blandt andet en række mytologiske motiver i stort format som nærværende maleri, der skildrer et udsnit af den nytestamentlige historie om Herodes Antipas, hvis steddatter Salome danser for ham til hans fødselsdagsfest og til gengæld får Johannes Døberens hoved på et fad – en fortælling som blev populariseret af Oscar Wildes skuespil Salome fra 1891 og Richard Strauss’ opera med samme navn fra 1905.