H. Chr. Christensens fortegnelse over P. S. Krøyers malerier nr. 741.

Udstillet: Kunstforeningen, “P. S. Krøyer 1851–1909”, 1910 nr. 314.

Proveniens: P. S. Krøyers dødsboauktion 1910 nr. 193, her erhvervet af direktør Ernst Enna for 610 kr.

Direktør O. J. Løvengreens samling, dennes auktion, Winkel & Magnussen 362, 1950, nr. 58.

Maleriet er en studie til måske Krøyers mest berømte værker 'Sankt Hans-blus på Skagen strand' fra 1906 (dep. på Skagens Museer). Krøyer har her skildret mange af de lokale skagboere og prominente borgere og flere af Krøyers kunstnervenner samlet omkring Sankt Hans-bålet på stranden. Blandt andre også Marie Krøyer og den svenske komponist Huge Alfvén stående i baggrunden lænet op ad en båd. Drachmann står centralt placeret ved siden af sin hustru Soffi Drachmann. Flammerne oplyser og kommer faretruende nær parret.

Krøyer har i denne studie med sine karakteristiske hurtige penselstrøg fanget Drachmann-parret, mens de med hver deres personligheder ser på Sankt Hans-bålet. Han står høj og rank med sit karakteristiske hvide hår og skæg, bredskyggede hat og store sorte kappe slynget om sig. Med stoisk ro betragter han bålet med den ældre verdensmands lidt verdensfjerne blik. Hun står til gengæld med blussende kinder, store opspilede øjne og ungdommens forventningsfulde og spillevende fascination og betragter selvsamme flammer.

“Krøyer begyndte i 1903 på at male Sankt Hansblus på Skagens strand. På selve midsommeraftenen havde han anbragt sit staffeli på stranden og meddelt vennerne, hvad der forestod. Da bålet var tændt, var alle mødt op omkring det gamle vippefyr i Østerby. Lidt pastelfarver og nogle få streger var nok til at angive kompositionen. Det gik let, varme og kolde farver op mod hinanden, en orangegul streg for at markere ilden, og så begyndte figurerne at leve”.

“Drachmann stillede sig allerede den først aften op dér, hvor han ønskede at blive gengivet. Det var nok det værste sted, fordi gnister og varme fra bålet ville have gjort det umuligt. Drachmann erkendte, at det var en fejl og sagde til Krøyer: ”Kære Søren, hvis du lader mig blive stående der, bliver mit skæg og hår kulsort. Og desuden hader jeg røg.“ (Lise Svanholm: ”Malerne på Skagen", 2011, s. 240 og s. 242).

Gengivet på katalogets omslag.