906/​13

Ditlev Blunck (f. Holsten 1798, d. Hamborg 1854)

“En gadescene”. En hestgardist tager afsked med sin pige. Sign. D. Blunck 1828. Olie på lærred. 63×48.

Kursiv: Karin Bechmann Søndergaards fortegnelse over Ditlev Bluncks værker i “Blunck”, 2017, under år 1820 s. 311.

Maleriet har tidligere været solgt som dat. 1820 (1835 og 1976) og 1823 (1934). Vi mener, det er dateret 1828 dvs. samme år, som det var udstillet på Charlottenborg.

Udstillet: Charlottenborg 1828 nr. 53. “Fortegnelse over de kunstgjenstande, der udstilles paa universitet”, 1843 nr. 96. “Rådhusudstillingen af Dansk Kunst indtil 1890”, 1901 nr. 185.

Litteratur: Karin Bechmann Søndergaard, “Blunck”, 2017, omtalt s. 62–64.

Proveniens: J. M. Thiele (1828, 1843). Kammerherre, overførster Müller (1901). Winkel & Magnussen auktion 160, 1934 nr. 21, afbildet s. 10. Winkel & Magnussen auktion 185, 1935 nr. 59, afbildet s. 13. Bruun Rasmussen auktion 354, 1976 nr. 28, afbildet s. 4.

Der findes en forstudie til dette maleri i Bravo Arkivet på Statens Museum for Kunst, (arkivæske III nr. 6), samt en radering udført af Edvard Sonne i 1828 efter forlæg fra maleriet (Statens Museum for Kunst inv. nr. KKS 16497).

Skildringer af hverdagslivet og hverdagssituationer, også kaldet genremaleri, som nærværende værk er et godt og meget interessant eksempel på, var ikke i høj kurs på Kunstakademiet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Det var historiemaleriet, der rangerede højest, og således også var den mest prestigefyldte genre. Men i løbet af 1820’erne og 30’erne ændrede dette sig, og genremaleriet fik en helt ny status i dansk kunst og blev prestigiøst og moderne. Også Eckersberg tog genren til sig og lavede flere små hverdagsskildringer op igennem 1830’erne eksempelvis det kendte “Langebro i måneskin med løbende figurer” fra 1836 (Statens Museum for Kunst, inv. nr. KMS7284) eller det hos Bruun Rasmussen erhvervede værk "Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer” fra 1845 (Statens Museum for Kunst, inv. nr. KMS8847).

Selvom Blunck var uddannet historiemaler, og dette også var hans foretrukne genre, så bidrog han i 1828 med dette yderst interessante og originale værk til netop genren ‘genremaleriet'.

Karin Bechmann Søndergaard har skrevet udførligt om værket i bogen “Blunck. En biografisk fortælling om en anderledes guldaldermaler og hans samtidige”, udgivet i 2017 i forbindelse med udstillingen “Ditlev Blunck. En anderledes maler.” på Nivaagaard.

KBS skriver om maleriet under overskriften "Et erotisk genrebillede”, hvor hun perspektiverer med blandt andre kunsthistorikerne N. L. Høyen (1798–1870) og Kasper Monrads (1952–2018) læsning af værket, og antyder selv en mulig tolkning af værket set i lyset af Bluncks homoseksualitet.

"Et ofte omtalt genrebillede fra 1820 [1828?], der både dengang og senere var genstand for utallige tolkninger er “En gadescene” eller “Dragon der tager afsked med kæresten”, som det også benævnes. N. L. Høyen skrev dengang sådan om billedet: “En høj kraftig, smuk hestgardist synes just at have været i færd med at bestige sin hest, da han blev opholdt af en velklædt tjenestepige, hans kæreste, der, i det øjeblik vi træde hen for maleriet, er i begreb med at gøre ham en tilståelse, som han ikke hører på med synderlige mere deltagelse, end mangen bortridende rytter i romancerne på sin kærestes klage; men som bringer hende fast til at synke i knæ af sorg og undseelse. Begge er så ganske beskæftigede med sig selv, han af en vis forlegenhed, hun af smerte, thi hendes sidste håb er måske alt skuffet, at ingen af dem hører, hvorledes kringler og æg smadre mod jorden ved den lystne hests undersøgelse af pigens grønkurv”. Høyen fremhævede Bluncks indlevende beskrivelse af scenen, og han fandt, at der var “en sjælden sandhed i denne gruppes komposition og udtryk.” Til gengæld kan han ikke forstå, hvorfor skildervagten morer sig over optrinnet. Han er ikke fri for at føle sig ramt på anstændigheden, når han siger: “Hvorfor har kunstneren villet fordærve os nydelsen ved at henstille den skildvagt, det med sit rå grin slet spiller korets rolle? Hvo ville kunne godte sig ved sligt optrin”. Af vor tids kunsthistorikere, der har beskæftiget sig med billedet, siger Kasper Monrad at det er præget af lune, som eller ikke fandtes i malerierne på det tidspunkt, Det skulle først senere blive et træk i genrefremstillingerne….[…]. Flere senere kunsthistorikere finder også anledning til at beskæftige sig med billedet. Karl Madsen har i “Kunstens Historie” talt om humoristiske og satiriske billeder, som han mener sikkert er malet for at give publikum større glæde. Bluncks hestgardist henregner han til den kategori, og fremhæver billedet, selv om han karakteriserer Blunck som en “ellers traurig maler”. Også Henrik Bramsen berører det erotiske i billedet, og siger “Blunck behandler den klassiske fortælling om det udfarende militær og den hjemmeblivende kvinde, og måske beretter billedet samtidig den tidløse historie om kønnenes modstridende interesser”. Tolkningen kan sagtens uddybes ved at betragte de knuste æg som symbol på den tabte uskyld, hvilket skildervagten kunne antyde ved sit ironisk vidende grin. Og havde man i 1828 kendt til Bluncks seksuelle orientering, og var begrebet homoseksualitet på det tidspunkt opfundet, med alt, hvad det kunne indbefatte, havde nogle sikkert lagt en anden betydning i netop afskedsbilledet, nemlig at gardistens manglende interesse for pigen skyldtes seksualitetens anden retning, og at skildervagtens frække grin fortalte, at han kendte denne sandhed, eller måske tilmed var involveret med soldaten. I en nutidig optik kan det være vanskeligt at få øje på noget særligt erotisk eller anstødeligt i Bluncks gadescene. Men om man igen får øje på gadescenen, vil billedet muligvis blive fortolket som ovenfor. Seksualitet som tema synes i det hele taget fraværende i Bluncks maleri med undtagelse af et billede, “Mareridt”, som han maler sent i livet.” (s. 62–63). “Mareridt” er på Nivaagaards Malerisamling (inv. nr. 0213NMK).

Bemærkninger

Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.

Auktion

Ældre malerier og tegninger, 1. marts 2022

Kategori
Vur­dering

100.000–150.000 DKK

Solgt

Hammerslag

700.000 DKK