Proveniens: Dansk privatsamling.

Solfataraglasuren kommer bedst til sin ret, når den anvendes på arbejder med modelleringer eller reliefmønstre. Derfor var netop Solfatara glasuren ideel til Saltos formgivning, og han mente selv at Solfatara- og Sung glasuren bidrog til de mest fascinerende og bevægende resultater i sin stentøjsproduktion. Glasuren er et resultat af et samarbejde mellem H. A. L. Madslund og Nils Thorsson i 1936. Salto var - som andre af Den Kongelige Porcelæns Fabriks keramik kunstnere tilbeder af solfatara glasurens syregrønne særkende. Omkring 1958 blev Solfatara glasuren udfaset, idet den ved selve glaseringen forud for brændingen var særdeles giftig. Ved udfasningen var Salto den sidste på fabrikken til at anvende glasurtypen.