Fra toppen af Vor Frelsers Kirkes spir på Christianshavn foretog han sine første skitser, mens slaget stod på. Siden inviterede Lorentzen også de overlevende danske officerer på besøg i sit atelier, hvor de blev opfordret til at påpege de fejl, som de fandt ved skitserne. Dette var en omstændelig proces, men nødvendig, da Lorentzen ønskede at vise et korrekt vue af slaget. Det lykkedes, og der er i dag enighed om, at Lorenzens maleri med stor nøjagtighed viser slaget, som det gik for sig kort før kl. 13.00 den 2. april 1801. Generalguvenør U.W. de Roepstorff bestilte 23 grå og 21 kulørte puncheboller, samt een enkelt punchebolle med låg og tilhørende fad - står på Frederiksborg Slot. Hvor også C.A. Lorentzen maleri hænger, kronprins Frederik købte i december 1801 maleriet for 1000 rigsdaler. Tilsyneladende er punchebollerne ens, men har man lejlighed til at sammenholde to eller flere eksemplarer, vil man finde mange små forskelligheder, størrelsen på skibe, flaget på Sixtus batteriet, skibenes placering i forhold til horisont linien osv., men også den maleriske opfattelse af krudtrøgen og vandet, nogle eksemplarer har små krappe bølger, på andre kopieres Lorentzens mere rolige krusninger. Maleren C.A. Lorentzen fulgte fra Vor Frelsers Kirkes snoede spir slagets gang, og tegnede på livet løs. Denne skitse, et forlæg for det berømte maleri, der blev mangfoldiggjort som kobberstik af J.F Clemens. Litteratur: Omtalt og afbildet Bredo Grandjean: Kongelig Dansk Porcelain, 1962. S. 176 og 158.