Elisabeth Jerichau Baumann følte sig livet igennem ganske særligt knyttet til Italien og den italienske motivkreds. Allerede som ung malerinde under uddannelse i Düsseldorf drømte hun om at rejse sydpå. I 1845–46 blev drømmen til virkelighed, og den 26-årige malerinde rejste til Italien ved hjælp af penge, hun havde tjent på salg af sine malerier. I Rom mødte hun den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau, som hun giftede sig med i 1846. Parret fik atelier i byen og dette blev i årene fremover flittigt brugt af Elisabeth Jerichau Baumann. Gengivet på katalogets omslag.