Karl Madsens fortegnelse over J. Th. Lundbyes malerier nr. 208, omtalt s. 243.

Udstillet: Charlottenborg 1847 nr. 117.

Udstilling i forbindelse med genopførelsen af Frederiksborg Slot 1860 nr. 230.

“Den nordiske Industri- og Kunstudstilling” 1872 nr. 138.

Kunstforeningen, “Arbejder af Johan Thomas Lundbye”, 1893 nr. 115.

Nivaagaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum og Skovgaardmuseet i Viborg, “Lundbye og Kierkegaard”, 2013–2014 nr. 31, afb. s. 118.

Proveniens: På udstillingen i 1847 forærer Lundbye maleriet til en hr. Gerson for nogle raderinger af Klein. Kammerherre Otto Bull. Grosserer G. Hansen. Vekselerer E. Aug. Bloch, dennes auktion 1920, nr. 47, afb. s. 15. Forfatter og kunstsamler Leif Hasle.

Karl Madsen beretter i bogen “Johan Thomas Lundbye 1818–1848”, 1949, s. 243–244 om Lundbyes store forventninger til maleriet: “Næsten jublende meddeler han (Lundbye) Høyen den 4. Maj, at Billedet er i Gang. ”Fuld af de gladeste Forhaabninger, rig paa de herligste Kunstnydelser, med det nære Hjem i Baggrunden som en gylden Glands, - deiligere end den stille Aftenhimmel paa Claude Lorrains lille 8 kantede Billede i Palazzo Sciarra i Rom, - tager jeg iaften Pennen for at sige Dem, hvad der er Grunden til denne Glæde. Jeg længtes saaledes efter at rode i de deilige fede Oliefarver, at jeg, efter at have sendt min store, prægtige romerske Malerkasse hjem, har atter anskaffet Alt, hvad der behøves for at male, og det paa den Tid, da hver Skilling var mig vigtig. Men jeg er videre, thi jeg har alt i 5 Dage malet paa et lille Billede, som der neppe er Noget i Veien for kunde blive et Mesterværk; om det bliver det er et andet Spørgsmaal."

Lundbyes entusiastiske forventninger til maleriet og dets modtagelse kommer ikke til at stå mål med omverdenens reaktioner. Billedet bliver i hvert fald ikke solgt i forbindelse med udstillingen 1847, hvor Lundbye ender med at give det væk.