Proveniens: Erhvervet af nuværende ejers forældre i 1968.

Model præsenteret på Københavns Snedkerlaugs møbeludstilling på Kunstindustrimuseet 1952.

Litteratur: Grete Jalk [red.]: “Dansk møbelkunst gennem 40 Aar”, bind 3, s. 212–213.

Litteratur: Johan Møller Nielsen: “Wegner en dansk møbelkunstner”, 1965, s. 76.

Litteratur: Noritsugu Oda: “Danish Chairs”, 1999, s. 114–115.

Tre år efter præsentationen af The Chair opstod der igen store forventninger til Hans J. Wegners og Johannes Hansens stand på Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger i 1952. En kritiker skrev: “...Det er med stor forventning, at man hvert år imøderser Hans J. Wegners møbler for Johannes Hansen.” Kohornsstolen skuffede bestemt ikke: “Wegner har en mærkelig evne til at give sine stole fysiognomier.” En anden kritiker, på udstillingen i 1952, skrev: “Hans J. Wegners stand for snedkermester Johannes Hansen var befriende at komme igennem,...” Kohornsstolen er et meget godt eksempel på, hvad Wegner mente med: “Man kan ikke lave noget der er endeligt”. Tre år efter, hvor han formgiver The Chair, som blev kåret til den smukkeste stol nogensinde, udstilles Kohornsstolen, som på mange punkter er en viderudvikling af The Chair, Wegner forsøger dermed at imødegå fysiurgen Egill Snorassons kritik af den moderne stol, som han ikke mente gav god støtte i ryggen. Med Kohornsstolen gives en bredere ryg.