Udstillet: Galerie André Francois Petit, Paris 1967, geng. helsides i kataloget. Katalogteksten fra udstillingen kan læses her: http://www.dado.virtual.museum/dado-artwork-waldberg.php)

Vi takker Hr. Pascal Szidon for hjælp i.f.m. katalogisering af værket.

Dados kunst er karakteriseret ved en dobbelthed - eller balancegang - mellem det groteske og det smukke. Hans malerier, der oftest befokes af karakteristiske monsterlignende væsener, er blevet sammenlignet med alt fra Hieronymus Boschs voldsomme scenerier, surrealismens absurde leg med det underbevidste og Francis Bacons forvrængede kroppe. Dados udtryk er dog altid helt hans eget, hvilket har gjort ham til en af de mest særegne malere i den europæiske efterkrigstidskunst. Dado blev født i 1933 i Cetinje, Montenegro, en del af det daværende Jugoslavien. Opvæksten stod i skyggen af 2. Verdenskrig og efter hans moders død, da han var 11 år, sendtes han til Slovenien, hvor han voksede op hos sin farbror, der var maler. Kunsten blev tidligt vigtig for Dado, og som 18 årig blev han optaget på kunstakademiet i Beograd. Efter afsluttede studier fik han - takket være sin lærer Marko Celebonovic - i 1956 mulighed for at rejse til Paris. Efter at have ernæret sig ved diverse småjobs blev han ansat som litograf hos Gérard Patris. Han lærte sig hurtigt det franske sprog og kom i direkte kontakt med flere af byens toneangivende kunstnere, bl.a. Jean Dubuffet og Roberto Matta. Især Dubuffet var imponeret af den unge kunstneres værker og introducerede ham for Daniel Cordier, som blev Dados nære ven og første gallerist. I 1958 havde han sin første separatudstilling på Cordiers galleri, hvilket blev hans offentlige gennembrud. Flytningen til Frankrig var naturligvis i sig selv betydningsfuld, men det afgørende miljøskifte skete da Dado i 1960 flyttede ind i en gammel mølle i Hérouval nær landsbyen Gisors i Normandiet. Her fandt Dado sit blivende hjem hvor han gennem seks årtier skabte sin unikke kunst frem til sin død i 2010.