Vilhelm Hammershøi (f. København 1864, d. sst. 1916)
Portræt af kunstnerens søster Anna Hammershøi. 1883. Usigneret. Olie på lærred. 33×28.
Alfred Bramsens fortegnelse over Vilhelm Hammershøis malerier i “Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk”, 1918, nr. 12 med beskrivelsen: “Portræt-hoevede. Den 15-aarige Anna Hammershøi. Profil til venstre. Mindre end naturlig størrelse."
Susanne Meyer-Abich, fortegnelse over Vilhelm Hammershøis malerier i “Vilhelm Hammershøi: Das Malerische Werk", 1995, nr. 18.
Udstillet: Kunstforeningen, “Fortegnelse over arbejder af Vilhelm Hammershøi”, 1916, I. afd., nr. 11.
Proveniens: Anna Hammershøi, dennes dødsboauktion, Bruun Rasmussen nr. 61, 1955 nr. 180. Her erhvervet af nuværende ejers familie.
Anna Hammershøi (1866–1955) var Vilhelm Hammershøis søster og sammen med broren og moren hans foretrukne model, indtil han i 1891 bliver gift med Ida Ilsted (1869–1949) – så overtog hun rollen som den foretrukne model. Nærværende portræt er malt, mens familien boede på Frederiksberg Allé 34 på Frederiksberg, hvor Hammershøi boede i perioden 1871–1891, hvor han bliver gift og sammen med Ida flytter til Rahbeks Allé 26, også på Frederiksberg.
Hammershøi var meget tæt knyttet til sin nærmeste familie: sin yngste bror, kunstneren Svend Hammershøi (1873–1948), sin mor, Frederikke Hammershøi (1838–1914) og sin søster, Anna, og de bevarede et meget tæt forhold gennem hele livet, også efter Hammershøi blev gift. Hammershøis far og ældre bror, Otto, ved man ikke så meget om, og de hører ikke til denne allerinderste kreds. Ida og Vilhelm fik ingen børn, Anna og Svend blev aldrig gift, men blev ved med at bo sammen efter morens død, og de forblev således alle hinandens nærmeste familie.
I Alfred Bramsens fortegnelse over Hammershøis værker er nærværende portræt dateret til 1883, men samtidig beskrevet som portræt af den 15-årige Anna Hammershøi – dette stemmer ikke overens, da Anna er født i 1866 og således må være mindst 16 år, hvis dateringen er korrekt. Under alle omstændigheder er der tale om et ungdomsværk af Hammershøi og det tidligst kendte portræt af søsteren.
I portrættet kommer vi helt tæt på Annas ansigt, men hun ser ikke på os. Hendes blik er indadvendt, som er hun opslugt af egne tanker i sit helt eget rum og ikke ænser os. Baggrundens markante todeling, det mørke hår og den massive sorte kjole står i kontrast til den meget følsomme bløde lyssætning og den forfinede, slørede behandling af ansigtet med de ganske let rosafarvede kinder, den karakteristiske smukke smalle mund og de let forskudte ikke helt ensfarvede øjne. Det er et løst skitseret og samtidig følsomt indlevet og sanseligt portræt, Hammershøi har lavet af sin søster.
Portrættet tilhører en serie af malerier fra omkring midten af 1880’erne, hvor Anna optræder som model. Denne serie tæller så væsentlige tidlige værker som Hammershøis debutværk på Charlottenborg i 1885 ”Portræt af en ung pige” (Den Hirschsprungske Samling, inv. nr. 139), samt ”En ung pige, der syr” (Ordrupgaard, inv. nr. 46WH) fra 1897. ”En ung pige, der syr” blev afvist af Charlottenborgs censur, hvilket affødte stor vrede og frustration hos mange kunstnere. Som reaktion på censurkomitéens forældede og utidssvarende kunstsyn oprettede kunstnerne i 1891, med den franske Salon des Refusés som forbillede, kunstnersammenslutningen Den Frie, hvor Hammershøi årligt udstillede frem til sin død i 1916.
Samtidig med Hammershøis serie af malede og tegnede portrætter af Anna tog hans gode ven og kunstnerkollega Valdemar Schønheyder Møller (1864–1905) flere mange dybt interessante og smukke stemningsfulde fotos af Anna, som man ikke kan undgå at betragte som forbundet med Hammershøis værker.
Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt beskriver i "Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede” (2018) denne forbundethed: ”Begge kunstnere arbejder intenst med nærbillederne af Anna i perioden 1885 til 1888, og hvis man betragter billederne som en sammenhængende gruppe, er det som at træde ind i det samme rum. Det bløde lys, der falder ned på Annas ansigt skråt oppefra, er et hovedtema for både Schønheyder Møller og Hammershøi. Det er ikke en åndelig aura, kunstnerne fremkalder omkring den unge kvinde, men et forførende lys, der smyger sig om hende. Billederne koncentrerer sig i sansemættede close-ups om menneskefiguren og lægger op til at vi dvæler ved ansigtet, håret, huden, lyset og malingen. Motiverne fremstår som en form for indirekte fysiske berøringer.” (s. 140). ”Ved at insistere på de greb, der dyrker en forsvinden: gennemsigtighed, slørethed og indadvendthed, fremhæver kunstnerne paradoksalt nok samtidigt billedernes nærværende sanselighed ved at trække os helt tæt på motivet. Fordi billederne går så tæt på Annas ansigt, er der ikke så meget andet i dem. Det er et valg fra kunstnernes side: de har ønsket en koncentration omkring ansigtet og figuren Anna – den unge kvinde.” (s. 140). ”Det er ikke en fortælling om Annas psyke eller hendes skæbne, som er emnet, men en fortælling om, hvordan hendes figur og fremtræden kan gøres til en sanselig form i billedet." (s. 140).
Nærværende portræt er første brik i denne fortælling, og det er fuldt forståeligt, at det har været i Annas eje frem til hendes død i 1955.
I 2018 solgte Bruun Rasmussen ”Portræt af kunstnerens søster Anna Hammershøi set bagfra” for DKK 1.500.000.
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.
Malerier, tegninger og ikoner, 14. juni 2023