”Jeg faar 500 Kr. for et Billede, som min mandlige Kollega faar 1000 Kr. for. Hvorfor? Jo, fordi jeg er Kvinde, og af en eller anden Grund har de, der køber Malerier, mere Fidus til en Mand.”

Således udtaler kunstneren Ebba Carstensen sig til bladet Social-Demokraten i 1943. Citatet tydeliggør Carstensens egen bevidsthed omkring ulighed i kunstbranchen, hvorfor hun gennem sit liv arbejdede for at forbedre kvinders vilkår. Carstensen er medstifter og bestyrelsesmedlem af foreningen Kvindelige Kunstners Samfund, der varetager kunstneres interesser og arbejde aktivt med at forbedre kvinders vilkår. Hertil er Carstensen ligeledes medlem af Croquisskolen der giver kvinder mulighed for at male efter levende model, hvilket ikke tidligere har været muligt på akademiet.

Foruden ovenstående arbejde med ligestilling i kunstbranchen er Carstensens kunstneriske virke ligeledes imponerende. En del af Ebba Carstensens motiver finder hun på egnen omkring Horneby i Nordsjælland, hvor hendes kollega, maleren og væveren Astrid Holm, køber hus i 1926. Hun maler ofte skovpartier, som værket her, udført i modernistisk - nærmest kubistisk - enkelthed. Paletten er simpel, men kraftfuld, og holdt i nuancer af grøn med enkelte brune og gule felter. Dog får man stadig fornemmelse af at befinde sig under skovens tætte loft af blade; som en form for katedral, der kun enkelte steder gennembrydes af lyset.

Carstensen modtager forskelligartet undervisning i Danmark og i Paris og læser dertil på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun bliver det første kvindelige medlem af Decembristerne og er ligeledes en del af akademirådet. Carstensen er repræsenteret på en række kunstmuseer som Statens Museum for Kunst, AROS, Skive Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum med flere. Hun modtager Eckersbergmedaljen og Thorvaldsenmedaljen.