Udstillet: “Olaf Rude 1886–1986”, Bornholms Kunstmuseum, Lolland-Falster Kunstmuseum, Kunstpavillionen Esbjerg Kunstforeningens samling og Vejle Kunstmuseum, 1986, kat. nr. 15, gengivet s. 34. Proveniens: Billedhugger Helen Schou. Olaf Rude hører til i toppen blandt de danske klassiske modernister. Omkring 1.Verdenskrig tog Rude del i den kunstnerkreds, der styrede maleriet væk fra symbolismens dyrkelse af det genkendelige motiv, for istedet at rette fokus på maleriets formelle virkemidler.Ved dette skift ses en tydelig inspiration fra de franske kubister som Picasso og Braque, hvis banebrydende værker i begyndelsen af det 20. århundrede for alvor satte gang i modernismen og dets nonfigurative maleri. For Rude handlede det i denne periode, 1915–1920, altså ikke længere om en dyrkelse af det genkendelige maleri, men om en frigørelse af billedsproget, der kunne føre det frem mod det abstrakte og kontekstfrie maleri. I et interview med kunsthistorikeren Carl V. Petersen definerer Olaf Rude sin egen kunst: “Billederne bliver dog først til paa Lærredet, byggende sig op, ikke som Naturgengivelse, egentlig heller ikke som Naturstemning eller som det, man forstod ved Symbolisme, men alene som et forhold mellem Linjer og Farver, der udvikler sig over Fladen efter deres egne Love I et system af Planer og Masser, der har Indhold, Betydning og Stemning I sig selv, I deres Balance, I deres Rythme”. I nærværende værk “Skoleryttersken Anna Ludvigsen” fra 1917 ser man netop, hvordan menneskeskildringen er blevet forenklet og ligeså reduceret, så den rent betydningsmæssigt nu er sammenstillet med de andre elementer i maleriet. Denne sammenstilling af elementer giver motivet et præg af opstilling, hvilket understreger kubismens mål om det abstrakte og kontekstfrie maleri.