I efteråret 1868 lukkede H.C. Andersen sig inde for at digte, klippe og klistre. Resultatet blev en fantastisk illustreret, eventyrlig rejsebeskrivelse på 184 sider, som han gav den lille pige, Marie, på hendes 3 års fødselsdag i 1869. I dagbøgerne skriver Andersen: ”Begyndt paa en Billedbog til lille Marie Henriques, jeg klistrer og klistret til ud paa Natten” og et par dage senere: ”[...] Klistrer hver Dag, hos Melchiors og Henriques ere de Ældre ganske indtaget i den klistrede Bog til lille Marie.” (Dagbøgerne d. 21.-23. december 1868).

Den heldige modtager, Marie Henriques (1866–1944), var datter af vekselererparret Martin og Therese Henriques, i hvis hjem en stor kreds af danske og udenlandske kunstnere og musikere havde deres gang, bl.a Niels W. Gade, I.P.E. Hartmann, Edvard Grieg, August Bournonville, m.fl. Familiens yndige efternøler, Marie, stod Andersens hjerte så nær, at han i flere år kaldte hende sin ”kæreste”. I familien Henriques omtaltes digtervennen kærligt ”Anders”. I fødselsdagsbrevet, der ledsager billedbogen, skriver Andersen da også: “[...] Din Moder læser det for Dig, hun er dog Din bedste Ven, Din anden Ven er Din fader, Din tredje er Andersen”.

Historien, som Andersen digtede, handler om den lille Maries (dannelses-)rejse ud i verden sammen med sin trofaste, men strikse barnepige Sidse. Spækket med små vers og kommentarer og et væld af kulørte illustrationer får han skabt et spektakulært billedunivers, hvor fantasi og følelser sættes i sving. Marie og Sidse møder alverdens personer og rejser i mange lande over hele jordkloden, men Marie ender naturligvis med at komme hjem til sine forældre som ”en yndig Rosenknop”: ”Marie vil dog ikke først til Rom, hun tænker langt højere, hun vil begynde ved Nordpolen og see de glimrende Nordlys, bliver det hende for koldt, da gaar hun straks ned til de varme Lande. Det er en lang Vej for to enlige Fruentimmer. Sidse klæder sig derfor ud som Vægter for at vogte lille Marie”.

Marie Henriques billedbog er en af de mest gennemarbejdede fra Andersens hånd alene, bl.a. fordi teksten er én lang historie. Illustrationerne får læseren til at fantasere og undres og danner sammen med teksten en rejse med små og morsomme indslag af lærdom og med mange referencer både til Andersen, de mange samtidige skønånder han omgikkes og ikke mindst hans egne berømte eventyr og digtninger: ”Da Marie er i Frederiksberg vil hun ogsaa til ”Gurre”. Sidse synger: ”Jeg tror der er skjønnest i Danmark”, - den Vise har Anders skrevet” siger Marie, men bliver tankefuld, ”han skrev den før jeg kom med Storken fra Ægypten, jeg Østerlandets Barn! Poeterne ere altid forude!”

H.C. Andersen har på sine ældre dage i årene 1850–1870 fremstillet flere berømte billedbøger, bl.a. Christine og Astrid Stampes billedbøger, som han skabte med sine gode ven Adolph Drewsen. Man kender i dag til 19 forskellige bøger, hvoraf Andersen lavede de 9 selv og resten i samarbejde med bl.a. Drewsen og Mathilde Ørsted. Marie Henriques billedbog, er blandt de 9, som Andersens lavede selv, og er upubliceret. Bogen har aldrig været udbudt til salg og er den sidste billedbog af sin art i privateje.

Marie Henriques uddannede sig i sit voksne liv til billedkunstner og modtog bl.a. undervisning fra Frants Henningsen og Viggo Johansen. Hun var præcis som H.C. Andersen en moderne turist, og besøgte mange af de lande, H.C. Andersen fortæller om i billedbogen. Marie Henriques var medstifter af Kvindelige Kunstneres Samfund i 1916.

Proveniens: Efterkommere af Henriques familien.