Philip Weilbachs fortegnelse over C. W. Eckersbergs malerier s. 223 under “Prospecter fra Rom og Omegn, malede 1813–1816” her med titlen “Ruinerne af Nervas Forum”.

Emil Hannovers fortegnelse over C. W. Eckersbergs malerier nr. 141 med titlen “Prospekt af Mars Vainqueur, d.v.s Nervas Forum i Rom”.

C. W. Eckersberg skriver i dagbogen 15. januar 1814 “endt Prospecten af Mars Vainqueur”.

Udstillet: Kunstforeningen, “Fortegnelse over en Samling Malerier, Tegninger og Kobbere”, 1828 nr. 159. Her beskevet som følger: “Den stor Muur af svære Peperin-Blokke, som optager den største Deel af Maleriet, dannede engang Omgivningsmuren for Nervas Forum. Marmor-Søjlerne, over hvilke Klokketaarnet staaer, menes at have hørt til det Tempel, som Trajan lod opføre til Nervas Ære”.

Kunstforeningen, “Udstillingen af C. W. Eckersbergs Malerier”, 1895 nr. 82.

Statens Museum for Kunst, “Eckersberg - En smuk løgn”, 2016 nr. 29 afb. s. 160 og 204, her med titlen “Muren omkring Augustus' Forum med Mars Ultor-templet og kirken Basilios campanile i Rom”.

Mars Vainqueur betyder den “Den sejrende Mars”. Stedet bliver også kaldt Mars Ultor og i daglig tale Nervas Forum.

Litteratur: Knud Voss, “Guldalderens malerkunst. Dansk arkitekturmaleri 1800–1850”, 1968 omtalt s. 136 og afbildet fig. 34 s. 139. Voss nævner at Constantin Hansen beskæftiger sig med samme lokalitet, antagelig er han blevet gjort opmærksom på stedet gennem Eckersberg; men Constantin Hansen sætter fokus på ruinerne af søjlerne med de korintiske kapitæler, som kun antydes på Eckersbergs maleri.

Torsten Gunnarsson, “Friluftsmåleri före friluftsmaleriet. Oljestudien i nordiskt landskapsmåleri 1800–1850”, i Acta Universitatis Upsaliensis Ars Suetica 12, 1989 s. 76f. Her nævner forfatteren at bl.a. Piranesi før Eckersberg havde malet den samme lokalitet, dog set fra en anden synsvinkel og beskæringen af motivet var ligeledes anderledes. Eckersbergs samtidige, den franske maler Francois Marius Granet (1775–1849) har også fundet stedet interessant og har tegnet det.

Proveniens: Solgt 19/1 1825 til prins Christian, den senere Christian VIII (sammen med maleriet “Et parti af San Lorenzo fuori le Mura”, i dag Den Hirschsprungske Samling). Grosserer Benny M. Goldschmidt. Fru Alma Goldschmidt, dennes dødsboauktion Winkel & Magnussen 257, 1940 nr. 10, afb. s. 14.