digtet som ville en blomst

"selvfortærende munde bevandrede hinanden søjler af gips sprøjtede op om stemmerne

imellem levende mumiekøn og åbent statuehud var dit ansigt alene

en håndgribelig del af blomsterbedenes stilhed i natten

en blomst sprang ud af din mund fordi digtet ville det

men selv da grammofonens nål havde gennemboret ordene

stod dit ansigt tilbage på min hånd som endnu et digt

der ikke ville andet end netop være ansigt for den læsende" (Digte, 1966.)