Litteratur: Ane Hejlskov Larsen: “Per Kirkeby - Malerier 1957–1977”, København 2002, kat. M 118, gengivet side 270. Proveniens: Privatsamling, Danmark.

1960’erne er en brydningstid, hvor sæder og vaner står for fald. I kunsten og i samfundet. Eks-Skolen (Den eksperimenterende Kunstskole) dannes i 1961 i København som opposition til det etablerede kunstmiljø og udstillingsliv. Per Kirkeby frekventerer skolen i årene 1962–65. Skolen orienterer sig i høj grad ud af Danmark, har fokus på arbejdsprocessen, fordyber sig i materialerne, har fokus på kollektive kunstneriske praksisser og happenings, men finder også især inspiration i den amerikanske minimalisme og popkunst. Kunstværket brydes ned til det mest essentielle - ren form og farve uden henvisning til noget andet. En stor del af ånden på skolen handler om demokratisering, at hive den fine højkultur ned fra piedestalen og kommunikere direkte med publikum - at udjævne forskellen mellem højkultur og populærkultur.

Det er i forlængelse af denne tidsånd at Per Kirkeby inddrager popkunstens flade, skabelonagtige former i sin kunst, grundlægger sin praksis med at male på masonitplader i standardmålet 122×122 cm. For eftertiden er formatet næsten blevet hans signatur, men faktisk er det blot halvdelen af standardmålet 122×244 cm., som plader har i tømmerhandlen. Samtidig maler Kirkeby i perioden ofte sine billeder med helt almindelig cykellak, som kan købes alle steder.

Værket hér er eksemplarisk for Per Kirkebys maleri i 1960'erne: Et tydeligt spil mellem flade og rumlighed; mellem den blanke, almindelige cykellak og de underliggende, ekspressive penselstrøg. Værket er figurativt i flere lag og alligevel også abstrakt. Kvindefiguren varieres og gentages repetitivt, som et sætstykke eller udklip fra et modemagasin.