Proveniens: Bruun Rasmussen auktion 815, 2010 nr. 139.

I dette interessante maleri har Wegmann leget med at kombinere flere forskellige genrer og perioder indenfor kunsthistorien.

Maleriet i maleriet - den lille pige, der står i skyggen under et blomstrende frugttræ - er malet med tydelige og visse steder meget løse penselstrøg, som sammenholdt med de skarpe kontraster mellem forgrundens skygger under træerne og det skarpe sollys i baggrunden, helt tydeligt viser hvor meget Wegmann har været inspireret af den franske impressionisme, som hun havde lært indgående at kende under sine mange studieture til Paris i 1880'erne. Dette lille maleri kunne sagtens i sig selv være en studie fra hendes én af hendes Frankrigsture.

Men her stopper Wegmann ikke. Ved at illudere, at det lille maleri hænger på en guldgrundet væg fastgjort med tegnestifter undtagen i nederste højre hjørne, hvorfor lærredet ruller op, så bagsiden kan ses, og kaster en lille men markant skygge, som giver en voldsom rumlig effekt, knytter Wegmann an til en gammel kunsthistorisk tradition - nemlig trompe l'oeil-genren.

Trompe l'oeil er fransk og betyder øjenbedrag. Det er en selvstændig genre indenfor stilleben-maleriet, som blev almindelig udbredt og meget populær i Nederlandene i 1600-tallet. Det er en kunstnerisk teknik til at narre beskueren til at tro at vedkommende betragter et virkeligt tredimensionelt objekt i rummet og ikke et fladt maleri. Dette gjorde maleren typisk ved med ekstrem stor realisme og håndelag at gøre maleriet og dets konkrete håndgribelige virkelighed eller dele af den til et motiv i sig selv - eksempelvis ved at gøre selve bagsiden af maleriet til motivet, eller, ligesom Wegmann, at illudere at et maleri er 'tydeligt' fastgjort med store tegnestifter på en ateliervæg, og hvor det ene hjørne af lærredet eller papiret ofte lige har løsrevet sig og vender bagsiden ud. Formålet er at narre beskueren til at tro, at vedkommende helt eller delvist ser noget, som er den skinbarlige virkelighed i modsætning til det fastgjorte maleri, som tydeligvist er 'malet'. En mester udi i denne genre var den flamske maler Cornelis Norbertus Gijsbrechts (1630–1683, som en periode af sit liv var aktiv i Danmark, hvorfor flere af hans trompe l'oeil malerier kan ses på Statens Museum for Kunst.

Med den blomstrende æblegren, der overraskende og lidt umotiveret, kunne man sige, kommer ind i maleriet fra øverste venstre hjørne, både som et illusionistisk trompe l'oeil-agtigt element, der lægger sig over alle øvrige genstande i maleriet, og som et dekorativt flade-element i niveau med guldgrunden, lægger Wegmann sig også op ad tidens japonisme. Den markante beskæring og acentrale placering af den blomstrende frugtgren ses ofte som et centralt element i japanske træsnit.

At Wegmann refererer til trompe l'oeil-genren kendes ikke umiddelbart fra andre af hendes værker, men hendes fascination af japonismen, ses i flere andre værker, blandt andet det af Hirschsprung Samlings nyligt erhvervede maleri “Blå vifte med en grøn kande med blomstrende æblegren”.