Sigurd Schulz' fortegnelse over C. A. Jensens malerier nr. 386.

Udstillet: Antagelig Charlottenborg 1847 nr. 18, “Portræt af en Dreng”. Antagelig “International Exhibition 1862”, London, Fine Art Department, nr. 1520, “Portrait of a Child”. Kunstforeningen, “Arbejder af Maleren Chr. Albr. Jensen”, 1922 nr. 123. Sveriges Allmänna Konstförening, Stockholm, “Utställning av Dansk Konst från 1800-talets förra hälft” 1922 nr. 82.

Litteratur: Antagelig Tom Taylor, “Handbook of the pictures in the international exhibition of 1862”, London 1862, s. 163. Sigurd Schultz, “C. A. Jensen”, 1932, omtalt s. 392–395, afb. s. 391.

Proveniens: Kunsthandler Martin Grosell, dennes dødsboauktion Winkel & Magnussen 111 (del II), 1932 nr. 67, afbildet s. 15. Foto fra Grosells private stue, hvor maleriet ses på væggen s. 90 i nærværende katalog.

Martin Grosell (1882–1932) var en kendt kunsthandler og kunstsamler. Hans samling, der solgtes 1932, bestod især af det ypperste indenfor dansk kunst i det 19. årh.

Sigurd Schulz skriver i sin bog om C. A. Jensen, at den portrætterede søn Peter levede fra 1835 til 1915 og var skibskontruktør og patentagent i London. Om maleriet skriver han bl.a.: “Portrættet er et udpræget eksempel på på den store gestus i denne epoke af Jensens maleri. Drengen drejer sig i billedrummet under modgående bevægelser, og samtidig løfter han hovedet, fæstende sine blå øjne roligt, sorgløst, en lille smule selvbevidst på beskueren. Lyset falder med effektfuld styrke på hans ansigt, så det springer frem fra den mørke baggrundmed en dæmpet skinnende glans i det høje lys, medens tunge slagskygger og de karakteristiske, grå toner i lyssidens svagere belyste partier presser formen vældigt op. Det, at ansigtet falder i plan med billedfladen skaber holdning og lyset samler alle bevægelser, giver skikkelsens fremtoning plastisk kraft og plastikken en virkningsfuld syntese, en på een gang håndgribelig og ligesom lidt overnaturlig virkelighed. Selv tegnefejlene - hovedets venstre side, der er ude af plan i forhold til den højre; den alt for store hånd - har deres mission, idet de tildels synes begrundede i en rigtig artistisk fornemmelse for, hvorledes billedets forskellige partier skulle afveje hinanden.” (s. 392–394).

Her sætter Schulz ord på, hvor på mange måder dramatisk og effektfuldt portrættet af sønnen fremstår - nærmest teatralsk - hvilket er ret usædvanligt for C. A. Jensens portrætter.