Olga Meisner-Jensen uddannede sig indledningsvist på Marie Luplau (1848–1925) og Emilie Mundts (1842–1922) private tegne- og maleskole for kvinder. I 1898 blev hun optaget på Kunstakademiet i København, hvor hun gik hos professor Viggo Johansen (1851–1935) til 1903. En vinter fulgte hun undervisning hos maleren Fritz Syberg (1862–1939). Olga Meisner-Jensens elevtid hos Fritz Syberg fik stor betydning for hende. Hun arbejdede med landskabsmaleri, portrætmaleri og i særlig grad med blomsterbilleder. I 1917 modtog hun Akademiets Årsmedalje for billedet “En Buket Blomster”. I hendes billeder ses en påvirkning fra Fynbomalerne, blandt andet i hendes brug af stærke farver og en ofte solskinsfyldt lyssætning. Som i nærværende maleri.

Ebba Carstensen (1885–1967) skriver i mindeordet i Beretningen for Det kongelige Akademi for de skønne Kunster 1949–1952 følgende: “Hendes motivkreds var ret snæver: Vindueskarme med et væld af blomster -, hyacinter i glas og grønne planter - og atmosfærens blålige skær, der lagde sig om tingene, brudt af solens lyse planer”.

Olga Meisner-Jensen havde i januar 1910 sammen med Agnes Slott-Møller (1862–1937), Bertha Dorph (1875–1960) og Anna Ancher søgt om optagelse i Malende Kunstneres Sammenslutning, som var den mest indflydelsesrige kunstnerorganisation i tiden, men som imidlertid ikke optog kvinder som medlemmer. De blev derfor ikke optaget. Olga Meisner-Jensen var fagligt aktiv; hun var blandt 25 underskrivere på en indbydelse til stiftelsen af Kvindelige Kunstneres Samfund i februar 1916.