Udstillet: Charlottenborg 1912, nr. 494.

Som ung pige gik Agnes Rambusch på en lille privatskole bestyret af C. W. Eckersbergs døtre Julie og Emilie, og hun begyndte tidligt at interessere sig for kunst og at besøge udstillinger. Sin kunstneriske uddannelse fik hun på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder fra 1878 til 1885. Hun fik herefter undervisning først af P.S. Krøyer til 1886 og herefter af kunstneren Harald Slott-Møller. Hun giftede sig med Harald Slott-Møller i 1888, og de tog herefter på en kombineret bryllups- og studierejse til Italien og Paris i 1888–1889. Slott-Møllers interesse for danske sagn og folkeviser nærede i vid udstrækning hendes motivverden, og hun var samtidig inspireret af middelalderkunst, den engelske arts and crafts-bevægelse og prærafaelitterne. Med riddere og jomfruer som ædle forbilleder søgte hun at skabe kunst, som skulle udtrykke fædrelandskærlighed, nationalfølelse og historisk bevidsthed, og som kunne virke som et moralsk spejl for samtiden.

Slott-Møller brugte ofte det danske, ubebyggede sommerlandskab som baggrund for sine historiske motiver, men malede også landskabsbilleder med bløde bakker, småskove, enge og bølgende marker. Sammen med sin mand opsøgte hun landlige omgivelser, og sommerhalvårene tilbragte de som gæster på de danske herregårde, hvoraf flere optræder i hendes motiver.