Busk-øre er koens navn

Udstillet: Kunstforeningen 1893 nr. 94.

I sommeren 1844 var Lundbye var stærkt præget af den afvisning på sit frieri, han havde fået af Margrethe Bauditz i begyndelsen af juni 1844. Efter det mislykkede frieri forlod han for en tid København og tog blandt andet ophold på herregården Vognserup, hvor han nogle uger havde selskab af kunsthistorikeren N. L. Høyen.

Henover sommeren udførte Lundbye mange studier af køer. Han skriver i sin dagbog om de overvejelser han gør sig om det at male efter naturen, om studiens beskaffenhed, N. L. Høyens mening herom og den glæde, der er forbundet med det at blive sikker i sit håndværk og få et virkeligt sandt kendskab til naturen.

D. 28. juli 1844 skriver han i sin dagbog: “Jeg har efter Evne studeret Dyrene, men det er et vanskeligt Fag, da Modellerne er saa urolige, og jeg næsten Intet kan gjøre uden Andres Hjælp. Jeg maa, naar jeg skal male dem, have Nogen til at holde Modellen og idelig dreie og rette paa den, for at bevare den begyndte Stilling. Men den Nøiagtighed, som man forlanger i Fremstilling af det menneskelige Legeme, kan der jo ikke være Tale om; det er vanskeligt at controllere Dyremaleren, et Spillerum jeg dog ingenlunde har i Sinde at benytte, da Sandheden maa gaae for Alt, og tillige har det mærkeligt Overbevisende ved sig, saa man føler: ja, saaledes er det virkeligt i Naturen. Derfor jo mere jeg kan faae ind i mine Fremstillinger, jo bedre, og jo mere jeg kan faae under samme Betingelser, jo bedre; men det er mig næppe muligt at fuldføre Studiet af et Dyr altid under samme Belysning, samme Dagstid, endsige Studier til en heel Gruppe. Der bliver altid Meget, som maa overlades Hukommelse og et rigtigt, øvet Øie. Derfor maa jeg endnu bestandig stole meget paa det, hvad jeg lærer ved mine Besøg i Stalde og paa Malkepladser. Jeg veed, at Høyen vil bekæmpe dette paa det Ivrigste, men Tiden, der maaskee vil bringe mig en talløs Mængde Studier er det Eneste, der kan give mig den Sikkerhed, som det unægteligt er: at have Studie til Alt. ”

Og videre d. 28. Aug. 1844 skriver han: “Har jeg grund til at være glad? og hvad er grunden? Ja, thi jeg har lært at kende koen langt bedre end før. Det er noget lidt ville andre sige, og jeg vil selv stundom med, dog er det mere end det lader til ved første øjekast, thi det vil sige, at jeg har forladt den barnagtige måde at studere på, eller rettere, jeg har lært at studere. Således er der dukker finheder op for mig, jeg aldrig anede, kommet mere ro og orden i mit hoved med hensyn til mit arbejde og mere tilfredshed i mit sind.”

(Citeret efter Johan Thomas Lundbyes dagbøger, Kilder til Dansk Kunsthistorie (ktdk.dk) ved mag.art og ph.d. Jesper Svenningsen).