Med sit abstrakte, lyriske og sanselige billedsprog er Else Fischer-Hansen en ganske unik figur i den danske kunsthistorie. Fra 1920’erne og fremefter udvikler hun igennem mange årtier sit eget farverige, lette og abstrakte udtryk på lærredet, der har efterladt et større livsværk af fine kompositioner. Familien havde egentlig andre planer end en kunstnerkarriere for Else Fischer-Hansen, men efter et år på Emil Rannows malerskole beslutter hun sig for at rejse til Italien og Frankrig, hvor hun får undervisning på croquisskolen i Nice. Hun når aldrig at blive elev på Kunstakademiet i København, men i 1928 bliver hendes værker udstillet for første gang på Kunstnernes Efterårsudstillingen.

Fra midten af 1930erne bliver de abstrakte kompositioner altafgørende for hendes stil, og hun begynder at male såkaldte ”psykologiske billede” med udgangspunkt i naturoplevelser, landskaber eller musikalske erfaringer. Farverne bliver ligeledes lettere og mere lyse. I 1941 deltager hun i Helhestens berømte teltudstilling på Bellevue, og op gennem 1940erne er hun tæt på gruppen af CoBrA-kunstere samt udviklingen generelt af den abstrakte kunst på dansk jord. I hendes senere værker forenkles formsproget, det bliver mindre fragmenteret, mens farverne ofte er mere sarte.

Fischer-Hansen faver både mange materiale i sin kunst, som f.eks. glas og vævning, mens hun også i sin samtid deltager aktivt i organisationer som Kvindelige Kunstners Samfund, Grønningen og Koloristerne. Hendes kunst har været udstillet på en lang række udstillinger – som fx Musée d’Art Moderne i Paris og Charlottenborg i København, og også efter hendes død i 1996 har der været vedvarende interesse for hendes værker. Det gælder bl.a. med udstillingen ”Cobra – de kvindelige kunstnere” på Museum Jorn i 2021 om de kvindelige kunstnere, der var en del af miljøet omkring CoBrA.