Et særdeles litterært brev fra den 34-årige H.C. Andersen, der er godt på vej mod verdensberømmelsen. Brevet vidner om Andersens enorme produktivitet og kunstneriske overvejelser: ”[…] jeg vil heller have frie Hænder og kunde udarbeide hvad jeg selv ansaae for bedst og da naturligvis meest interesserede mig [...]”.

I brevet hører vi desuden om kommende litterære projekter: ”[...] Igaar var Professor Ursin hos mig, vi aftale da at jeg skulde levere tolv Digte til Aarets Maaneder [...]. Foruden disse og hvad jeg sender i Dag, vil jeg forpligte mig til at levere et Eventyr og et Par andre smaa Stykker, samt, naar man udtrykkelig ønsker det, maaskee ogsaa en lille Novelle, da jeg har Ideen til en saadan, Scenen bliver i Sverrig og jeg vil see at give nogle Billeder af dette Lands Natur, ligesom jeg i Improvisatoren har givet Italiens og i O. T. og Spillemanden Danmarks […].”

I brevet omtales også digtet Paaskesangen, som Andersen ærgrer sig over ikke fik tilstrækkelig opmærksomhed, da det udkom 3 år tidligere: ”[…] men dette [digtet] var ikke kjendt som det burde og Digtet selv forekommer mig saa særdeles passende for Folkebogen at jeg ikke tager i Betænkning at sende Dem det, som om det var ganske nyt. [...]“.