Ellen Fischer starter sin kunstneriske løbebane på teknisk skole i Odense, dernæst hos maleren Agnes Jensen, og slutteligt uddanner hun sig på Kunstakademiet i København fra 1908–1912. Hun studerer i Paris på André Lhotes maleriskole og bosætter sig herefter - med ægtefællen billedhuggeren Adam Fischer - i byernes by, 1913–33. Hendes mangeårige liv i Paris sætter et dybt og varigt præg på hendes kunst, som ikke umiddelbart lader sig indføje i dansk malertradition. I særdeleshed Cézannes, men også Bonnards og Pissarros farveanvendelse indgår i hendes maleriske sprog, hvor landskaber, opstillinger og interiører hører til den foretrukne emnekreds.

Ellen Fischer bliver ofte nævnt i forbindelse med hendes mand, men fortjener – som så mange andre af de danske kvindelige kunstnere – sin egen plads i kunsthistorien. Maleriet her med østers og citroner på et hvidt klæde, vidner tydeligt om hendes stærke fornemmelse for lys, komposition og stoflighed. Hendes arbejder kan ses blandt andet på Randers Kunstmuseum og i Den kongelige Kobberstikssamling.