P. S. Krøyer var af norsk afstamning, men kom grundet sin mors sygdom i pleje i København hos sin moster Bertha Cecilie Krøyer (1851–1909) og hendes mand, zoologen Henrik Nikolaj Krøyer (1799–1870). Portrættet, som er udført af Krøyer, da han var 16–17 år, viser plejefaderen, på et tidspunkt hvor han er syns- og bevægelseshæmmet og bundet til hjemmet få år før sin død i 1870. P. S. Krøyer illustrerede allerede som 9-årig plejefaderens videnskabelige udgivelse “Monografi over Snyltekrebsene” værker, der krævede ekstraordinær akuratesse og detaljerigdom og blev rost af videnskabsmænd inden for feltet. Herefter fik P. S. Krøyer tegneundervisning allerede som 11-årig - først hos F. F. Helsted (1809–1875) og på Det Tekniske Institut og fra 1864 på Akademiet. De tidlige værker i Krøyers produktion bærer som nærværende værk ofte præg af en stor detaljerigdom i kontrast til hans senere så velkendte malerier karakteriseret af de løse virtuose penselstrøg og det gyldne Skagenslys.

Litteratur: "Peder Severin Krøyer, af Peter Michael Hornung, 2002, Fogtdal.

Udstillet: Peder Severin Krøyer 1851–1909, Blaafarveværket 1992, nr. 3 omtalt i kataloget s. 72.

Nærværende værk relaterer til portrættet på Statens Museum for Kunst, inventarnr. KMS3101.