Carl Holsøe gik på Krøyers malerskole, hvor han mødte Vilhelm Hammershøi, og en gensidig påvirkning mellem de to malere, hvis motiver ligger hinanden så nær, har utvivlsomt fundet sted. Han var en sky mand og levede en periode tilbagetrukket og isoleret i et lille hus ved Jonstrup Vang.Han var gift to gange. 1. gang med Emilie Heise 1894 død 1930. 2. gang lige før sin død i 1935 med Ingeborg Margrethe Knudsen.

Carl Holsøes venskab med og inspiration fra Vilhelm Hammershøi fornægter sig ikke i dette interiørbillede med den rygvendte kvinde.

I den dybdegående og netop udgivne bog om Hammershøi, beskriver forfatterne netop dette motiv med den rygvendte kvinde, der er så karakteristisk for Hammershøi, og de beskriver motivets tætte forbundethed med samtidens fotografi, som fascinerede ikke kun Hammershøi men også vennen Holsøe.

“Nakken er anigtets ubevidste, siger man, men billeder som disse frabeder sig på en måde psykoanalytiske fortolkninger. De befinder sig i et felt mellem virkelighed og kunstighed. Det kunstige består i hele den konstruerede iscenesættelse: det er tydeligt, at kunstnerne har bestemt, hvordan modellerne skal posere og vende ryggen til. Det er ikke tifældige snapshots, men alligevel går vi som beskuere ofte med på ideen, fordi det er forførende og spændende at se på motivet i denne vinkel.” (Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner, “Vilhelm Hammershøi, på sporet af det åbne billede”, 2018, s. 144).

Beskrivelsen rammer også fint nærværende maleri. Sjældent ser man Holsøe bevæge sig så tæt på sit motiv som her.