Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier, 1981, nr. 241.

Udstillet: Kunstforeningen, “Fortegnelse over M. Rørbyes arbejder”, 1905 nr. 167. Kunstforeningen, “Arbejder af M. Rørbye”, 1930 nr. 56. Udstillingen af dansk Malerkunst i Flensborg Bys Museum 1948 nr. 128. “Akademiets jubilæum, Charlottenborg. Dansk kunst gennem 200 år. Maleri. Skulptur. Arkitektur. Grafik”, 1954 nr. 61. Aarhus Kunstmuseum, “Jylland i dansk Kunst”, 1956 nr. 201, afb. 53. Thorvaldsens Museum, “Martinus Rørbye 1803–1848”, 1981 nr. 142.

Litteratur: Eva Henschen, “Rørbye og Jylland” i udstillingskataloget “Martinus Rørbye 1803–1848”, Thorvaldsens Museum 1981, omtalt og afb. s. 201. Hér beskrives maleriet således: “Som en vældig og afmægtig Gulliver omgivet af lilleputfolket ligger hun her, Ann Sunderland. Og på Skagen har Rørbye malet hende, hvad enten han selv for virkningens skyld har kastet sand i malingen, eller vinden har blæst det op på lærredet”. Da sandkornene primært befinder sig, hvor sandstranden rent faktisk er i maleriet, mon så ikke Rørbye selv har placeret sandkornene i den våde maling?

Elisabeth Fabricius, “Martinus Rørbye og Skagen” i udstillingskataloget “Martinus Rørbye. Det nære og det fjerne”, Øregaard Museum, Skovgaard Museet, Nivaagaards Malerisamling & Ribe Kunstmuseum, 2014, omtalt s. 127, afb. s. 123 fig. 88.

Proveniens: Auktion over Martinus Rørbyes efterladte værker 1849 nr. 73. Kammerherre R. Krag (1905). Ekspeditionssekretær C. G. R. Fenger (1930, 1948, 1954, 1956).

Skagen er ikke kun uvejr med storm af orkanagtig styrke og stovte fiskere, der går i redningsbådene; men også varme stille sommerdage på stranden, som her, hvor fiskerne arbejder ved det store skibsskrog “Anna Sunderland”. Titlen indikerer at skibet er under kalfatring, eller sagt på en anden måde, at skibet er under tætning med værk, bestående af opkradset tovværk eller blår, der presses ind i fugerne. Fra flere sider er nævnt, at det ikke kan være den rette beskrivelse af, hvad der rent faktisk foregår i maleriet Det er ikke sandsynligt, at et så stort skibsskrog bliver lagt op på stranden for at tættes. Det er mere sandsynligt, at skroget, eller vraget er i færd med at blive ophugget til tømmer. (Se nedenfor).

I artiklen “Martinus Rørbye og Skagen” i udstillingskataloget “Martinus Rørbye. Det nære og det fjerne” giver Elisabeth Fabricius en udførlig forklaring på motivet. Skonnerten “Ann” af Sunderland strandede på Skagen Rev 27. nov. 1846. Skibets last af hvede blev reddet og solgt i løbet af december. Selve skroget blev solgt 31. december og bugseret væk fra Grenen og vestpå. I følge Elisabeth Fabritius var det ret sandsynligt, at det var Anna Anchers morfar, der gik under navnet “Søren Møllebygger”, der var ansvarlig for ophugningen. Han ejede to savmøller og hans regnskaber viser, at han havde udgifter omkring ophugningen af vraget i februar og marts 1847.

En næsten identisk tegning af motivet, dateret Skagen 1847 er på Statens Museum for Kunst (inv. nr. KKSgb6239). Tegningen er pt. udstillet på The Metropolitan Museum of Art, New York og senere på The J. Paul Getty Museum, Los Angeles, “Beyond the Light”, 2023 fig. 23, afb. s. 43.