C. W. Eckersberg (f. Blåkrog v. Aabenraa 1783, d. København 1853)
“En engelsk fregat til ankers, som tørrer sejl, og en dansk lodsbåd”. Sign. E 1822. Olie på lærred. 39×54,5.
Emil Hannovers fortegnelse over C. W. Eckersbergs malerier nr. 300.
I et brev dateret 7. februar 1823, tilbyder Eckersberg dette maleri som gave til den norske maler I. C. Dahl, som Eckersberg havde mødt og blev gode venner med, da Dahl studerede på akademiet i København i årene 1811 til 1818, og han selv var kommet tilbage fra Rom i 1816.
Eckersberg skriver i brevet: “Et Malerie af en anden Art har jeg også færdigt. Jeg tilbyder Dem det gierne, men jeg veed ikke, om det skulde kunde behage Dem, omendskjöndt jeg gierne til Forandring maler slige Ting - det er et Söestykke af en engelske Fregat til Ankers, som tørrer Seil med en dansk Lodsbaad. Jeg har en egen Liebhaverie for Skibsvæsenet….” “Et lidet Malerie med Figurer lover jeg Dem til Foraaret, det omtalte Skib skal følge med, hvis De ønsker det. Med Glæde imodtager jeg hvadsomhelst De vil sende mig.”
Dahl tog imod tilbuddet om maleriet og takker Eckersberg i et brev dateret 8 november 1823 for modtagelsen, og skriver samtidig, at han til gengæld vil sende et af sine bjerglandskaber til Eckersberg (“En norsk Bjergegn”, solgt Eckersbergs auktion, 1853 nr. 161 (Lødrup kat. nr. 445, “Mountain Landscape with a Birch Tree”)).
Om venskabet og den store indbyrdes kunsteriske respekt mellem Eckersberg og I.C. Dahl og om det kunstneriske nybrud Eckersberg repræsenterer i forhold til det. 18. årh.s kunst, men også i forhold til Dahl, som ikke helt kan forlige sig med Eckersbergs klare lys og farver, skriver Marie Lødrup Bang i sit omfattende værk om Dahl: “The other Danish artist who made an impression on Dahl was C.W. Eckersberg - all the more so as they were roughly the same age and became friends. Dahl remained in contact with Eckersberg over the years, corresponding occasionally and visiting him when he passed through Copenhagen on his travels to Norway. Eckersberg was still abroad when Dahl arrived in Copenhagen in 1811, but Dahl studied the pictures he sent home for exhibition [blandt andre det andet maleri af Eckersberg på denne auktion ”Akvædukten i Arcueil“ (kat.nr. 18), som Eckersberg sendte hjem fra Paris og som blev udstillet på Charlottenborg i 1814], and said that 'even from his earliest works I learned a lot, though I found them too light in colour'. This remark reflects the opinion of several of the Copenhagen critics. They preferred the soft, light and tonal values of the eighteenth-century style employed by Juel, Lorentzen, and Abildgaard to the hard modelling and bright light and colours of French Neo-classicism, of which Eckersberg's painting gave them a taste.”...“Dahl was at Engelholm when Eckersberg returned to Copenhagen in the autumn of 1816 and was eagerly awaiting news about him and his work. When they met, Dahl was full of admiration for Eckersberg's work and found him 'a man of his art who makes us all pale in comparison'. Even so, there are but few traces of influence from Eckersberg in Dahl's work. Dahl considered his earlier Parisian works too light in colouring, and the Italian landscapes were even brighter.” (Lødrup Bang, bd 1, s. 34–35).
I 1820'erne begyndte Eckersberg at dyrke marinemaleriet, og han blev hen over årene Danmarks mest betydningsfulde marinemaler. I 1830'erne og 40'erne blev marinemaleriet hans foretrukne motiv. Han var dybt fascineret af havet og skibene, som ovenstående citat i brevet til Dahl bevidner, og også på dette område observerede han omhyggeligt virkeligheden omkring ham. Ved sine karakteristiske grundige nærmest naturvidenskabelige metoder og observationer, der blandt andet omfattede en omhyggelig ført dagbog om vejr- og vindforhold og hyppige både korte og længere sejlture opnåede han en kolossal viden om skibenes tekniske detaljer, og hvorledes de skulle manøvreres under forskellige vejrforhold,
hvilket med al tydelighed fremgår af hans mange smukke marinemalerier. “Med sin perspektivkonstruktion kunne han forbedre sin konstruktion af skibene på søen og gøre helheden mere virkelighedstro. Han kunne bedre redegøre for rumlighed på fladen og for et skibs bevægelser, som når det krænger eller opduves, det vil sige løftes op af havets bølger.” (Preben Michael Hornung og Kasper Monrad, “C. W. Eckersberg - dansk malerkunsts fader”, 2005, s. 327).
Der har tidligere eksisteret en misforståelse omkring hvad maleriet forestillede. På auktionen efter Dahl, blev den engelske fregat på maleriet beskrevet som den engelske fregat Seringapatam. Seringapatam sejlede Lord Bloomfield (1768–1846) til Stockholm, da han var blevet udnævnt til den engelske gesandt/ambassadør ved det svenske hof, og skibet lå undervejs til ankers på Københavns red. Det skulle være dette maleriet forestillede. Flere små gamle svært læsbare håndskrevne mærkater på bagsiden, siger det samme. Men dette må bero på en misforståelse, da Lord Bloomfield først bliver sejlet til Stockholm ombord på Seringapatam i 1823 - det vil sige året efter, at maleriet er malt. En forklaring på denne misforståelse kunne være, at Eckersberg på et eller andet tidspunkt har fortalt Dahl, at maleriet forestillede den engelske gesandts ankomst til København. Da Dahl modtager maleriet i 1823, har han så fejlagtigt troet, at det drejede sig om den engelske gesandt Lord Bloomfield ombord på den engelske fregat Seringapatam til ankers på Københavns red på vej til Stockholm i 1823. Men sandsynligvis har Eckersberg ment den engelske gesandt Lord August John Foster (1780–1848), som var gesandt/ambassadør i København i årene 1814–1824. Han ankommer i 1822 ankommer til København ombord på den engelske fregat Owen Glendower for at overrække Hosebåndsordenen til Frederik VI. Selve overdragelsesceremonien foregik d. 10. juni 1822, og besøget har forståeligt nok vagt stor opmærksomhed i København, og det er med stor sandsynlighed dette besøg Eckersberg har skildret i 1822. Bruun Rasmussen takker mag. art og ph.d. i kunsthistorie Jesper Svenningsen for denne uddybende forklaring på, hvad maleriet sandsynligvis forestiller, og hvorledes misforståelsen omkring motivet sandsynligvis er opstået.
Litteratur: Marie Lødrup Bang, “Johan Christian Dahl 1788–1857. Life and Works”, 1987, bd. 1, s. 190. “C. W. Eckersbergs dagbøger 1810–1837”, udgivet og kommenteret af Villads Villadsen, 2009, omtalt s. 188.
Proveniens: Gave fra kunstneren til den norske maler I.C. Dahl. Solgt dennes auktion, Dresden 1859, nr. 74 med titlen “Seestück. Die englische Fregatte Seringapatam liegt vor Anker, ihre Segel trocknend. Im Vordergrund ein dänisches Boot”. Bruun Rasmussen auktion 658, 1999 nr. 279. Her erhvervet af nuværende ejer.
Konditionsrapport ved forespørgsel. Kontakt: fine-art@bruun-rasmussen.dk
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.
Malerier og tegninger, 25. februar 2020