“Ventebillede” fra 1994 er et nærmest klassisk eksempel på Michael Kviums kontrastfyldte figurmaleri i første halvdel af 1990'erne. En nøgen mand med stærkt androgyne træk sidder, kun iført ur og badehætte, og venter - men på hvad og hvor længe? Kviums arbejde konfronterer os med livets ubehagelige og grimme sider men i dette værk alligevel med en vis tilbagelænet godmodighed. Den afbildede person synes, på trods af kropslige deformiteter, at have affundet sig med sin skæbne og den uendelige ventetid. Kviums arbejder er i kraft af deres maleriske perfektion ikke bare en provokerende konfrontation. De er lige så meget en æstetisering af, og hyldest til, grimheden eller det der falder uden for idealerne.