Omtalt og afbildet: Collezione private bergamasche III, 1982, fig. 865.A. Odescalchi, “Descritzione della Villa Visconti d'Aragona o De Ponte a Sesto San Giovanni. Inventario fatto dopo la morte del proprietario Giovan Antonio Parravicino, nel 1721–1722, in Affreschi a Sesto San Giovanni. Cicli decorativo nelle ville del territorio, Cassa rurale ed artigiana di Sesto San Giovanni”, 1988, pp. 166–184.Minna Heimburger, “Bernardo Keilhau detto Monsù Bernardo”, Rom 1988, p.184 nr. 65, ill.Proveniens: Giovanni Antonio Parravicino, Sesto San Giovanni, 1721.Italiensk privatsamling, Bergamo.Bernhard Keil også kaldet Bernardo Keilhau og Monsù Bernardo, kært barn har mange navne, var søn af en tysk maler, der arbejdede for Christian IVs hof. Keil blev født i Helsingør og kom senere i lære hos hofmaleren Morten Steenwinckel. 1642 fortsatte han som lærling i Rembrandts værksted, hvor han blev i to år. Rembrandts indflydelse er tydelig i de tidlige arbejder, men også den flamske barokstil genfindes i hans malerier. Som veletableret maler slog han sig ned i Bergamo i 1651. 1655 drog han videre til Rom, hvor malere som Bernardo Strozzi, Domenico Fetti og Giovanni Battista Langetti kom til at yde indflydelse på hans malestil.Nærværende maleri er det første eksempel i Keils oeuvre, hvor brugen af blomster benyttes i en komposition. Minna Heimburger påpeger i ovennævnte monografi, at den unge mand, der holder blomsterne, kunne være inspireret af et maleri af Ribera, der fremstiller en allegori på “Lugtesansen”. Nasjonalgalleriet i Oslo ejede på et tidspunkt en version af Riberas maleri. Afbildet side29