Udover familiens bolig i Kerteminde der gik under navnet “Pilegaarden”, tilbragte familien Syberg i årene 1902–1910 deres somre på Fyns Hoved. Her flyttede Anna og Fritz Syberg deres hverdagsliv ud til strandkanten på Nordfyn, hvor de boede med deres børn i to små interimistiske og primitive træskure sat op på stranden. Naturen og landskabet nærede den kunstneriske inspiration og blev omsat til motiver i olie og akvarel. Som nærværende akvarel afbilder, var der tale om en gæstehytte og en hytte til den store familie, som på det tidspunkt var på ikke mindre end seks børn. Opholdene blev et fristed præget af et vitalistisk syn på tilværelsen: at bade nøgen i havet, blive solbrun og lave mad over bålet var en livsførelse, der lå langt fra det traditionelle og tilknappede borgerlige liv. Mellem sand og frodig natur med strandblomster, strandhalm, strandkål samt lyse og grønne træer, dyrkede familien med andre ord det simple naturlige liv, hvor også malerkammerater blev inviteret på besøg. Sybergfamiliens somre blev beskrevet af Johannes V. Jensen: “... Syberg boede oppe ved Fyns Hoved på selve stranden som en stenalderfamilie, i to transportable kasser, ikke større end badehuse, de og en rudel hvidhovede børn, som kom op af vandet til måltiderne og forsvandt i den sommerlige fjord igen. Tilværelsen var amfibialsk blandet sammen af vand og solskin, strandblomster, Mejlø i en luftspejlning, skyer og hav; til den anden side Storebælt med sejlere og røg, en mægtig solet blåhed, opad i rummet og til alle sider, en flygtig champagnefrådende sø, hvori vi badede og blev nye fra hoved til fod, som i ungdommens kilde...” (Citat fra: Karin Mesil: Bondemaler og Baron. Fritz Sybergs liv og billedverden. Johannes Larsen Museet 1992, s. 19–20)