Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier, 1981, nr. M. 66.

Udstillet: Kunstforeningen, “Fortegnelse over M. Rørbyes arbejder”, 1905 nr. 41.

Proveniens: Frk. J. F. Ipsen (1905). Bruun Rasmussen auktion 482, 1986 nr. 260.

Rørbye besøgte sin hustru Roses familie på Christianslund i Vester Egede i juli måned 1832, og han malede under dette ophold flere studier af alndskabet omkring med bland andet Gisselfeld og Vester Egede kirke. Dette kunne være udsigten fra våbenhuset i Vester Egede kirke henover en stråtækt gård og videre udover det udstrakte danske sommerlandskab. Er det Gisselfelds røde teglstenstag man kan skimte i horisonten? (Se også kat. nr. 11 og 26)).

Det åbne vindue/dør var et motiv i sig selv i det 19. århundredes europæiske kunst. I 2012 viste The Metropolitan Museum i New York udstillingen “Rooms with a View. The Open Window in the 19th Century”, hvor Rørbyes “Udsigt fra kunstnerens vindue” også var med (kat. nr. 15), sammen med åbne-vindues-værker af Caspar David Friedrich, Georg Friedrich Kersting, I. C. Dahl, Adolph Menzel og mange flere.

Om det åbne vindue som motiv skriver Sabine Rewald blandt andet i kataloget “In it, the Romantics found a potent symbol for the experience of standing on the threshold between an interior and the outside world. The juxtaposition of the close familiarity of a room and the uncertain, often idealised vision of what lies beyond was immediately recognized as a metaphor for unwilling longing….” (s. 3) og lidt senere “The enduring appeal, however, lies in the inherent self-reflection of the painted motif: the rectangular or the square shape of the canvas perfectly echoes the window as a view on to the world.” (s.5).

Samme betragtninger gør sig gældende for nærværende maleri, hvor Rørbye har arbejdet meget bevidst med overgangen mellem ude og inde. Vi ser fra det dunkle indelukkede kirkerum gennem porten ud til det lidt mere oplyste våbenhus og videre ud gennem den åbne port ud til det åbne solbeskinnede landskab. Udsynet begrænses markant af portens ramme og flere forhindringer er også lagt i vejen for vores blik udenfor i form af rækværk, kirkemur, træer og hustag, inden det kan forsvinde ud i landskabet og horisonten.

Det er meget pudsigt og måske også meget sigende, at Frk J. F. Ipsen i 1905 både ejede dette maleri og ovennævnte “Udsigt fra kunstnerens vindue”.