Litteratur: ”Smaa Kunstbøger nr. 1”, G. E. C. Gads Forlag, København, 1910, afb. s. 12. Kunstbladet December 1909. Ernst Mentze, ”P. S. Krøyer. Kunstner af stort format – med brændte vinger”, Det Schønbergske Forlag 1969, s. 66, 69, 70. Finn Terman Frederiksen, ”Mødested i Paris. 1880’ernes avant-garde”, Randers Kunstmuseum, 1983, afb. s. 37. Lise Svanholm, ”Laurits Tuxen. Europas sidste fyrstemaler”, Kbh. 1990, omtalt s. 28, 31. Peter Michael Hornung, ”Realismen”, Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 4, Kbh. 1993, omtalt og afb. s. 11. Elisabeth Fabritus, “Michael Ancher og det moderne gennembrud”, 1999 afb. og omtalt s. 28. Peter Michael Hornung, “Peder Severin Krøyer”, 2002, afb. s. 96, omtalt s. 97, 100–105. Annette Johansen, ”Mellan tradition och modernitet. Krøyers stora figurmålingar från reseåren 1887–1881” i ”Marie och P. S. Krøyer”, Göteborgs Konstmuseum, 2005–06, s. 14. Marianne Saabye, “Det akademiske mesterstykke” i udstillingskataloget “Krøyer i internationalt lys”, Den Hirschsprungske Samling & Skagens Museum, 2011, omtalt s. 21, 23.

Katrine Halkier, “Katalog. 1877–79 Paris og Bonnats atelier” i udstillingskataloget “Krøyer i internationalt lys”, Den Hirschsprungske Samling & Skagens Museum, 2011, omtalt og afb. s. 169. Hér skriver Halkier følgende om maleriet: ”Da Krøyer kom tilbage til Paris efter et længere ophold i Spanien, anbefalede Bonnat ham at afslutte sit studieophold i Paris med at male en stor klassisk komposition, som skulle vises på den kommende Salon. Krøyer søgte råd til emnet for sit maleri hos sin belæste ven og kollega, Karl Madsen. Denne havde nyligt læst den græske digter Longus’ klassiske hyrdefortælling om Daphnis og Cloë og foreslog dette unge forelskede par som motiv til Krøyer. I Frankrig vakte maleriet ikke megen interesse på Salonen. Det danske publikum modtog dog billedet med større velvilje. Da maleriet blev udstillet i København 1879 i Industriudstillingsbygningen, skrev en kritiker om udstillingen i Ude og Hjemme den 27. juli og fremhævede her Krøyers Daphnis og Cloë som ”Pragtstykket”. Kritikeren fortsatte: ”I henseende til sjæleligt Indhold som til Linieføring og overhovedet hele den maleriske Udførelse er Arbejdet et af den betydelige Kunstners aller bedste”.”

Dominique Lobstein, “'A lover of light' under the skies of Paris” i “The Blue Hour of Peder Severin Krøyer”, Musée Marmottan Monet, Paris, 2021, omtalt s. 51–52, afb. s. 52.

Skagens Museum, “Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner”, 2022, omtalt s. 44–45, 194–195, afb. s. 197.

Proveniens: Konferensråd og fabriksejer Wilh. Jørgensen (1910, 1923). Billedhugger Viggo Jarl, dennes dødsboauktion Bruun Rasmussen 183, 1965 nr. 21, afb. s. 53. Privatsamling i Tyskland (1992–93). Maleriet har været deponeret på Skagens Museum fra 1995 til august 2008. Bruun Rasmussen Vejle auktion 117, 2009 nr. 317. Louis Nielsens samling (2012).

Krøyer debuterede som udstiller på Salonen i Paris i 1879 med nærværende maleri, der er udført under hans studietid hos den franske maler Léon Bonnat (1833–1922). Daphnis og Cloë af den græske forfatter Longus (2. årh. e.Kr.) er kærlighedshistorien mellem to hittebørn, der begge bliver fundet og opdraget af hyrder. De forelsker sig i hinanden i en tidlig alder, bliver kidnappet og adskilt, men efter adskillige prøvelser bliver de genforenet og gift. Maleriet er et af de eneste forsøg fra Krøyers hånd med den franske salonstil. Han forlod efterfølgende historiemaleriet og mytologiske scener og vendte sig mod det naturalistiske plein-air-maleri, som man forbinder Krøyer med i dag.