Proveniens: Gave fra kunstneren til finsk Røde Kors. Siden bortauktioneret. Proveniens: Svensk privatsamling.

Den finske forfatter, lyriker, tegner og maler Tove Jansson er verdenskendt som kvinden bag Mumitroldene. I fortællingerne viderefører hun barnets nysgerrighed overfor verden, og fantasien går balancegang mellem idyl og uhygge, livskraft og melankoli, magi og dagligdag. Samme åbne, og personlige sanselighed, ses udtrykt i hendes billedkunst: ”Every still-life, every landscape, every canvas is a self-portrait!!” For Tove Jansson var så meget mere end ophavskvinde til Mumierne. Hun havde en yderst produktiv kunstnerkarriere, hvilket ses i hendes mangeartede værker, der spænder fra surrealistiske malerier til modernistiske, eksperimenterende og lyriske værker, og hun betragtes i dag som en af Finlands væsentligste kunstnere fra perioden.

Fra starten er Tove Jansson en ener, der, opvokset i et kunstnerhjem, uforfærdet følger sine egne veje. Før og under krigen leverer hun kritisk satire til det politiske magasin Garm og protesterer modigt mod Finlands samarbejde med Nazityskland. På samme måde som hendes Mumier - deres umiddelbare naivitet til trods – advarer mod konsekvenserne af krig, fremmedfrygt. Tolerance, mangfoldighed og livsglæde i samspil med det dunkle og modsætningsfyldte forbliver således essensen i hendes kunst. Også i sit private liv er hendes vej ukonventionel. Kvindens stilling, selvstændighed, kreativitet og ligeværd er særligt vigtig for hende, og hun sætter spørgsmålstegn ved indgroede tankemønstre og fordomme – ikke som en højrøstet agitator, men en stille revolutionær, hvis hele eksistens er i overensstemmelse med hendes overbevisninger. Hendes liv, kunst og kærlighed står således tæt forbundne. Som ung indleder hun forhold til mænd og kvinder, men de sidste 30 år af hendes liv tilbriger hun med grafikeren Tuulikki Pietilä, der i Mumi-universet hyldes i kraft af karakteren Too-Ticky.

Allerede tidligt står det klar, at malerkunst er hendes livs passion, og som 16-årig begynder Tove Jansson sine kunststudier i Stockholm. Senere viderefører hun sin uddannelse på Ateneum i Helsingfors, og i slut 30erne drager hun til Paris, hvor hun bliver inspireret af de franske kolorister og impressionister. Hendes værker fra 40erne har et udpræget modernistisk udtryk, hvor kolorit og komposition går op i en højere enhed.

På den smukke opstilling, vi har fornøjelsen af at udbyde, skinner hendes brændende kærlighed til farver tydeligt igennem. Lysende blå og brændende rustrød spilles stærkt op imod hinanden, mens orange og sart rosa skaber spændvidde. Perspektivet skubbes helt ind i forgrunden og gør motivet nærværende; en fortættet følelse, der forstærkes af de mange genstande på bordet: En vase dekoreret med stiliserede druer, en kniv yderligt balanceret på bordets kant, nyligt brugt til kunstfærdigt at skrælle en appelsin, en figur med et hundelignende væsen, sprøde grøn-røde æbler og friske blomster.